Regeringen vil gøre det lettere at smide kriminelle og deres familier ud af ghettoerne

Det skal være lettere for boligorganisationerne i socialt belastede områder at smide kriminelle og deres familier ud.

Sådan lyder det fra regeringen, der over for TV 2 løfter sløret for to nye tiltag i den plan mod parallelsamfund, der præsenteres torsdag.

Læs også:

Professor: Regeringens strafzoneforslag er på gyngende grund

Boligselskaberne kan allerede i dag smide kriminelle beboere ud. Men flere af dem mener, at processen er alt for lang og omstændelig.

Derfor foreslår regeringen at indføre et klarere kriterium, så ventetid på lange retssager kan undgås.

Udsmidning af kriminelle

I forslaget lyder det, at både kriminelle og deres familier kan smides ud, hvis de begår ”utryghedsskabende kriminalitet” inden for en kilometer fra deres bopæl.

Læs også:

Vi føler os mindre trygge - bandekonflikt i Aarhus får skylden

Det gælder dog kun, hvis forbrydelsen har udløst ubetinget frihedsstraf.

- Hvis vi nogensinde skal have skabt tryghed i de udsatte boligområder, så alle, der bor der, også kan være trygge, er vi nødt til at gøre noget ved kriminaliteten, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til TV 2.

- Vi er simpelthen nødt til at rydde op, og det er jo noget, som boligorganisationerne i hvert fald har efterlyst, tilføjer han.

Hvis forslaget bliver til virkelighed, vil en beboer i Gellerupparken i Aarhus eksempelvis kunne smides ud, hvis han eller hun begår kriminalitet der. Men hvis forbrydelsen sker inde i Aarhus gælder stramningen ikke.

Læs også:

Dobbelt straf i ghettoer: Det er et dybt, dybt bekymrende forslag

Hvorfor er det værre at begå kriminalitet i Gellerupparken end inde i Aarhus?

- Jeg ved ikke, om det er værre. Det handler om, hvilke muligheder vi kan give boligselskaberne for at smide folk ud. Og for at vi kan give dem den her mulighed, og for at det skal holde hele vejen igennem vores retssystem, så skal det være i tilknytning til det sted, man bor, siger Søren Pape Poulsen.

Afvise kriminelle lejere

Det andet forslag fra regeringen går på, at boligselskaber i udsatte boligområder skal have mulighed for at afvise at udleje en bolig, hvis personen eller medlemmerne af personens husstand inden for de seneste fem år er straffet for ”utryghedsskabende kriminalitet”.

Med regeringens forslag vil boligselskaberne kunne kræve, at udlejeren fremviser en straffeattest for både sig selv og andre medlemmer af husstanden.

Læs også:

Søren Pape Poulsen afviser, at der er tale om at straffe dobbelt, når personer både kan få en straf ved domstolene og blive nægtet en lejebolig.

- Nu er det ikke nødvendigvis en straf ikke at flytte ind, der hvor man vil bo. Der er ikke nødvendigvis frit valg på alle hylder for alle mennesker. For mig handler det om at sikre, at vi har nogle boligområder i Danmark, hvor danskerne kan føle sig trygge, siger justitsministeren.

Hvorfor skal familien også straffes, for at eksempelvis sønnen har gjort noget dumt?

- Hvis vi skal skabe trygge boligområder, så nytter det ikke noget, at en familie flytter ind, hvis sønnen bliver ved med at begå kriminalitet. Der er også et ansvar her. Det hele er ikke bare lagt over på samfundet. Så der er nogle forældre, der må kigge sig selv i øjnene, siger han.

Boligselskab ser positivt på forslag

Hos Brabrand Boligforening, der blandt andet har Gellerupparken, er administrerende direktør, Keld Laursen, umiddelbart positiv over for de to forslag.

Han tror, at det kan være med til at få has på bandekriminaliteten i området. Men han håber ikke, at det medfører mere bureaukrati.

Læs også:

- Det skal foregå på et ordentligt grundlag. Og hvis der ligger en lang række af bureaukratiske procedurer, og at vi skal tjekke alle lejere, før de kan komme ind, så bliver det en langsommelig affære, siger Keld Laursen til TV 2.

Den bekymring deler Søren Pape Poulsen dog ikke. Han understreger, at de to tiltag er frivillige.

Færre kriminelle i ghettoerne

Forslagene fra regeringen kommer i en tid, hvor andelen af kriminelle i de socialt belastede boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste er faldende.

Det viser en gennemgang af de seneste otte års ghettolister, som TV 2 har foretaget.

I 2010, hvor ghettolisten udkom første gang, opfyldte 25 ud af 29 ghettoer på listen kriteriet om, at mindst 2,7 procent af beboerne er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Det svarer til omkring 86 procent.

Læs også:

Men i 2016 var det tal faldet til 32 procent, og i 2017 var det helt nede på ni procent.

Umiddelbart en positiv udvikling, men justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fastholder, at det er nødvendigt at gå hårdere til værks.

Justitsministeren henviser til en rapport, Rigspolitiet har offentliggjort mandag. Den viser, at trygheden i udsatte boligområder er væsentligt lavere end i resten af landet.

På landsplan følte 86 procent af borgerne sig grundlæggende trygge i 2017, men i de særligt udsatte boligområder lå andelen nede på 64 procent.

- Og det går ikke. Det er et signal om, at borgerne ikke føler sig trygge i de her udsatte boligområder, og derfor er vi nødt til at gøre noget, siger Søren Pape Poulsen til TV 2.