Solskin i sigte: Denne dag bliver ugens flotteste

Blå himmel og masser af sol venter i smørhullet mellem to vejrfronter.

Udgivet Opdateret
Torsdag kan vi igen se frem til både sol og blå himmel. Foto: Tove Skipper‎

Den første uge i 2022 har indledt året med relativt mildt vejr, men også med byger og skyer.

Det ændrer sig for en kort bemærkning torsdag, hvor vi får solen at se.

Kun nogle få steder i landet kan der blive behov for kortvarigt at finde paraplyen frem, men ellers vil langt de fleste danskere kunne nyde en rigtig fin dag med godt udevejr.

Det flotte vejr kommer med en opklaring natten til torsdag. Opklaringen får nattetemperaturerne til at falde til omkring fem graders frost flere steder.

Torsdagen byder derfor ikke bare på mere tørt, men også koldere vejr, hvor dagstemperaturerne vil ligge lige over nul og op til et par graders varme.

Den kolde og tørre luft, der er fundamentet for den solrige torsdag, skyldes, at vi vil befinde os i det næsten skyfrie område mellem to frontsystemer.

De to frontsystemer er det, som har stået for vejret indtil i dag, og det som kommer til at give både byger og skyer igen på fredag.

Til højre ses den front, som er på vej væk fra os, mens den front, der for alvor vil kunne mærkes fredag, ligger på lur ude til venstre. I midten ligger Danmark og soler sig. / Foto: TV 2 Vejret

Umiddelbart kan vi mange steder få helt op til fem solskinstimer torsdag. Men selvom solen skinner, bliver det koldere, hvilket er prisen, vi må betale for det flotte vejr.

Det bliver dog ikke koldere end normalt for januar. Det er de seneste dage, der har været relativt varme.

Sol og ikke særlig meget vind. Torsdag bliver en god udedag. / Foto: TV 2 Vejret

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her