23-årig kørt ned med vilje: Politiet fandt patroner på stedet

Der er desuden fundet patroner på gerningsstedet. Politiet formoder, at der er tale om et opgør mellem to ”grupperinger”

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der var tale om en bevidst handling, da en 23-årig mand på en scooter i går aftes omkring kl. 19.46 blev kørt ned af en bil på Hasle Ringvej i Aarhus. Der er udover påkørslen formentligt blevet affyret skud, oplyser Østjyllands Politi.

- Vi har afhørt flere vidner på stedet, der fortæller at de har set, at en bil kører ind i scooteren og herefter kører hasarderet derfra, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.

Der er flere vidner, der har hørt der er blevet affyret skud.
Jakob Christiansen, Østjyllands Politi

Den 23-årige tilskadekomne kom kørende på sin scooter ad Herredsvej og blev påkørt, hvor vejen krydser Hasle Ringvej.

Den 23-årige brækkede ved påkørslen flere ribben og punkterede begge lunger. Han er nu uden for livsfare, oplyser Østjyllands Politi.

Politiet formoder, at der er tale om et opgør mellem to ”grupperinger”, men man vil ikke bruge ordet bandeopgør.

Østjyllands Politi indsamlede flere patroner ved krydset Herredsvej/Hasle Ringvej efter en formodentlig bevidst påkørsel af den 23-årige mand, der kørte på en scooter.  / Foto: Øxenholt Foto

Østjyllands Politi brugte flere timer på at indhente tekniske beviser på stedet og har fundet flere patroner på området, så det formodes at der har været affyret skud ved episoden, hvilket vidner også bekræfter.

- Der er flere, der har hørt at der er blevet affyret skud, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jakob Christiansen.

Episoden fandt sted i krydset ved Hasle Ringvej og Herredsvej i Aarhus, der var helt spærret for trafik i flere timer onsdag aften. / Foto: Google Maps

Den 23-årige mand er fra Aarhus og er kendt af politiet.

Østjyllands Politi har ikke noget signalement af bilen, der påkørte den 23-årige, og politiet efterlyser nu vidner til episoden. Man kan kontakte politiet på 114, skulle man have oplysninger i sagen.

Øverst kan du se, hvordan det så ud, da politiet arbejdede på gerningsstedet onsdag aften.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her