49-årig var en helt i weekenden: Reddede mand fra at drukne

Søndag morgen kort før kl. 8 var en 37-årig mand faldet i havnebassinet ved Dokk1. Han blev reddet op af en forbipasserende

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det var i havnebassinet ved Dokk1 og Pakhus 13, at manden var faldet i. Arkiv

Der udspillede sig noget af et drama i havnebassinet ved Dokk1 søndag morgen kl. 7.54. Her blev en 37-årig mand fra Hørning syd for Aarhus nemlig reddet op fra det kolde vand af en opmærksom borger.

- Borgeren, en 49-årig mand, forklarede, at han så den 37-årige i vandet, hvor han bevægede sig. Den 49-årige ringede hurtigt 112, kastede en redningskrans ud til manden og trak ham ind, oplyser Østjyllands Politi.

Den 37-årige mand var ved bevidsthed, men stærkt afkølet.

- Vi vurderer, at manden var faldet i havnebassinet ved et uheld, og at der ikke ligger noget strafbart bag, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Jeanette Løw Rasmussen, til TV2 ØSTJYLLAND.

Vi har endnu ikke talt med manden, så vi ved ikke meget om, hvorfor han var faldet i.
Jeanette Løw Rasmussen, Østjyllands Politi

Manden bliver lige nu behandlet på sygehuset for de eventuelle skader, hans krop har fået på grund af afkølingen.

- Men han er ifølge vores oplysninger vågen og har det efter omstændighederne godt, siger Jeanette Løv Rasmussen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her