Aarhusianere samles i protest mod Erdogan

Søndag eftermiddag er der demonstration mod Tyrkiets præsident på Rådhuspladsen i Aarhus

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Vasily Fedosenko - Scanpix

Tyrkiets præsident Erdogan bliver det helt store samtaleemne, når der søndag eftermiddag er demonstration på Rådhuspladsen i Aarhus under parolen "Stop diktator Erdogans angreb mod demokratiet".

Det er den nydannede Freds og Demokrati Komité, der med demonstrationen vil sætte fokus på den politiske udvikling i Tyrkiet.

De seneste måneder er tyrkiske oppositionspolitikere sendt i fængsel, medier lukket og tusindvis af ansatte i retssystemet blevet fyret.

- Vi vil med demonstrationen forsøge at sætte fokus på den undertrykkelse, der sker i Tyrkiet. Vores oplevelse er, at den menige dansker ikke ved så meget om, hvad der sker, siger Jan Ugur Atas fra komiteen til TV 2 I ØSTJYLLAND.

Demonstrationen begynder klokken 13 og varer to timer.

Arrangørerne har allieret sig med en række talere, deriblandt de aarhusianske byrådsmedlemmer Steen B. Andersen (S) og Peter Hegner Bonfils fra Enhedslisten. Derudover bliver der musikalsk underholdning.

Jan Ugur Atas håber, at demonstrationen trækker et sted mellem 500 og 1000 deltagere.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her