Aarhusiansk snapchatkonto flyder med narko og våben

13.000 østjyske unge er en del af et fællesskab på Snapchat, hvor billeder af stoffer, sex og våben deles. Stærkt bekymrende tendens, siger ekspert

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det første billede er af en almindelig hverdagsbegivenhed.

En kold øl med teksten ”fyraften”.

Ved næste tryk fremkommer et billede af en papkasse fyldt med små plastikposer med hvidt pulver og teksten ”Nogen, der vil købe coke?”.

Der er lagt adskillelige billeder af våben op på aarhus.tingen.

- Det repræsenterer jo fint stofmiljøet i Aarhus, det gør det. Det tror jeg godt, at alle unge er klar over. Nu bliver der bare sat billeder på, så det bliver mere visuelt og lidt mere virkeligt, siger HF-studerende Signe Bodholt Benjaminsen.

Tusindvis af følgere

Aarhus.tingen har eksisteret i lidt over fire måneder og har hurtigt fået tilegnet sig 13.000 følgere.

Profilens indhold vækker bekymring.

- Det er problematisk, fordi stoffer og våben forherliges, hvortil druk og hashrygning bliver fremført som sejt i hverdagen. Der vises et vrangbillede af, hvad der er godt, hvortil det virker foruroligende, at nogle brugere lægger billeder af våben ud, siger Jesper Tække, lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet.

Det er problematisk, fordi stoffer og våben forherliges, hvortil druk og hashrygning bliver fremført som sejt i hverdagen.
Jesper Tække, lektor i medievidenskab

Der er også lagt adskillelige billeder op på profilen med billeder af våben.

Da AGF og Brøndby mødtes i Superligaen i fodbold den 20. august, blev der på aarhus.tingen opfordret til at smadre ”Brøndby svin”.

Kender ikke aarhus.tingen

TV2 ØSTJYLLAND har forsøgt at få en kommentar fra både Østjyllands Politi og Rigspolitiet for at høre, hvad politiet gør for at overvåge og styre, hvad de unge laver på nettet.

 

Det er ikke lykkes at få en uddybende kommentar, men Østjyllands Politi fortæller, at de ikke kendte til aarhus.tingen.

- Det synes jeg selvfølgelig, at de burde vide, fordi folk lægger billeder op af våben og stoffer, siger Signe Bodholt Benjaminsen.

 

Snapchat er et socialt medie, som primært bruges af de 13-24 årige.

Har man en profil, er det eneste, man skal gøre at indtaste brugernavnet aarhus.tingen, så har de unge fuld adgang til de mange billeder af kønsdele, stoffer og våben.

- Det er et problem, fordi de meget unge kan tænke, at der er sejt, og at det er normalt at gøre i Aarhus, siger HF-studerende Augusta Krarup.

Unge står bag

Det er fire aarhusianske, mandlige studerende i alderen 21-22 år, som står bag kontoen.

De skriver til TV2 ØSTJYLLAND, at tanken bag snappen er, at de vil dele og dokumentere dagligdagen i Aarhus på godt og ondt.

Her kan du se mere om aarhus.tingen.

Ved en konfrontation med vores reporter skriver de:

Jeg havde selv aarhus.tingen i en uge eller sådan noget, men jeg blev trist og sur. Jeg synes, at det fremstiller Aarhus på en kedelig måde.
Augusta Krarup, studerende

- Vi har naturligvis ansvaret for de delte billeder, og nogle billeder har muligvis været over stregen, men vi føler ikke, at vi har bidraget til hverken optøjer, slåskampe eller brug af stoffer.

Aarhus.tingen bliver opdateret flere gange dagligt, så billederne hele tiden bliver fornyede.

Der er billeder af hashrygning og stoffer dagligt, og specielt i weekenden bliver indholdet særligt ekstremt med billeder af samleje, kampdruk og stoffer.

- Jeg havde selv aarhus.tingen i en uge eller sådan noget, men jeg blev trist og sur. Jeg synes, at det fremstiller Aarhus på en kedelig måde, siger Augusta Krarup.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.

___

Ved du noget om sagen? Så hører TV2 ØSTJYLLAND meget gerne fra dig. Send en mail til redaktion@tv2oj.dk eller skriv en besked til os på Facebook.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her