Afslører stor hyldest til Hugo Helmig

Mandag blev Ulrikke Toft Simonsen og Lord Siva forældre til en dreng. Den nyfødte er opkaldt efter sin afdøde onkel Hugo Helmig.

Udgivet Opdateret
Modellen Ulrikke Toft Simonsen og sangeren Lord Siva blev gift i august og har også datteren Norma. Foto: Camilla Lundbye/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix

Ulrikke Toft Simonsen og Lord Siva blev mandag forældre for anden gang.

Den nyfødte dreng kom til verden på Rigshospitalet i København, og forældrene har givet ham et helt specielt navn.

Han er opkaldt efter sin onkel, sangeren Hugo Helmig, som døde i november sidste år.

Deler glædelig nyhed

Hugo Helmig var søn af Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig og har derfor samme mor som Ulrikke Toft Simonsen.

Den nyfødte dreng har fået navnet Billy Hugo som en hyldest til Hugo Helmig.

Familien har på deres sociale medier delt den glædelige nyhed om deres nyeste familiemedlem. 

Her emmer kommentarsporene af lykønskninger og kærlighed til familien.

Sangeren Hugo Helmig gik bort den 23. november 2022 bare 24 år gammel. 

- Jeg var hos dig hele natten og mens du sov, gav dit lille hjerte op, skrev hans far, Thomas Helmig, i et opslag på Instagram den 2. december. Hugo Helmig debuterede som sanger i juni 2017 med singlen ’Please Don’t Lie’ kort før sin 19-års fødselsdag.

Det har endnu ikke været muligt for TV2 Østjylland at få en kommentar fra familien.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her