Alt skal frem i Tove-sagen, mener politiker: - Vi har begået en eller flere fejl
Henrik Arens (NB) er uforstående over for, at Aarhus Kommune holder på væsentlige oplysninger i sagen om Tove Dreyer.
Alt skal frem i lyset, når det kommer til sagen om Tove Dreyer. Det mener Nye Borgerliges medlem af Sundhed- og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune, Henrik Arens (NB).
- Det er jo ikke kun pressen, men også de pårørende, der beder om oplysningerne, og derfor ser jeg gerne, at alt bliver fremlagt, siger han mandag til TV2 Østjylland.
TV2 Østjylland kunne søndag fortælle, hvordan 97-årige Tove Dreyer efter et fald måtte vente syv timer på at få hjælp, selvom hun trykkede på sit nødkald.
For at få klarhed over episoden, har familien bedt om aktindsigt i nødkaldets logfil og Tove Dreyers omsorgsjournal. Da Tove Dreyer døde tre uger efter faldet, kan hun nemlig ikke selv gøre det.
Aarhus Kommune har dog indtil videre afvist familiens anmodning om aktindsigt, og det går ikke, mener Henrik Arens (NB).
- Det er jo for at se, hvad der er sket. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i kommunen har begået en eller flere fejl i den her sag, som har haft det mest tragiske udfald. Derfor skal vi, for at kunne gøre det bedre fremover, vide alt. Jeg synes også, de pårørende har krav på at vide, hvad der er sket, siger Henrik Arens (NB).
Ekspert sår tvivl om kommunens forklaring
Når Aarhus Kommune afviser familiens anmodning, henholder de sig blandt andet til Sundhedslovens paragraf 40 om tavshedspligt i forhold til patienten. Men kommunen burde tage en anden paragraf i betragtning. Det mener studielektor i offentlig ret ved Aalborg Universitet Søren Blæsbjerg.
- Min vurdering er, at det her afslag er forkert, fordi man ikke har taget stilling til Sundhedslovens paragraf 45, som er en særregulering i forhold til aktindsigt om afdøde, siger han og forklarer, at den paragraf netop tager højde for den situation, familien Dreyer nu står i.
- Den blev netop indført, for at pårørende kan få indsigt i dødsmåde, dødsårsag og sygdomsforløb, så man kan få at vide, hvad der er sket og få en afslutning, siger Søren Blæsbjerg.
Hvad er et nødkald?
Et nødkald er et elektronisk apparat, der gør det muligt for dig at tilkalde akut hjælp, hvis du pludselig får behov for det.
Du kan blive visiteret til et nødkald, hvis du bor i eget hjem eller i ældrebolig, og hvis du har lidelser, der medfører alvorlige sygdomsanfald eller svære svimmelhedsanfald. Det er en forudsætning, at dit behov for hjælp ikke kan planlægges, og at du ikke kan benytte en mobil eller flytbar telefon. (...)
Når du bruger et nødkald, aftaler du med personalet, hvornår de skal komme. Hvis personalet ikke kan få kontakt med dig, efter at du har aktiveret nødkaldet, vil du få hjælp hurtigst muligt.
Størstedelen - 70 procent - af nødkaldsbrugere er kvinder. I Aalborg, København og Aarhus har gennemsnitligt 35 procent af nødkaldsbrugerne ikke trykket på deres nødkald inden for det seneste år.
Kilde: Aarhus Kommune & Innoba: Tryghed i eget hjem
Også vicedirektøren i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, mener, at kommunen er for firkantet i deres afvisning af familiens ønske.
- Jeg synes, Aarhus Kommune burde besinde sig og udvise noget medmenneskelighed og fortælle så meget som muligt, uden at overtræde reglerne om personfølsomme oplysninger. Den her familie har et berettiget krav på at få at vide, hvad der er sket, siger han.
Ny orientering på onsdag
Sundheds- og omsorgsudvalget i Aarhus Kommune var mandag samlet til et allerede planlagt møde. Her fik de dog også lovning på, at de på et nyt møde onsdag vil få en mere omfattende orientering om Tove Dreyers sag.
Retsmediciner: Farligt at ligge på gulv i mange timer
TV2 ØSTJYLLAND har spurgt tidligere retsmediciner og statsobducent Jørgen Lange Thomsen, hvad der kan ske, hvis en ældre person ligger på et gulv i flere timer uden selv at kunne rejse sig.
Jørgen Lange Thomsen påpeger, at det er lige så vigtigt at fokusere på selve årsagen til faldet. Og så fortæller han:
Hvis en ældre person ligger uden at få hjælp i adskillige timer, sætter organsystemerne hurtigere ud, end de gør, når man er yngre. Og typisk vil man blive dehydreret - ældre mennesker skal sørge for at drikke hele tiden. Og hvis ikke de får noget at drikke, kan deres nyrer sætte ud.
Den anden ting er, at man skal tænke over, hvorfor de faldt? Det sker tit for ældre på grund af forkalkninger i hjernens pulsårer.
En ældre person - et gammelt menneske - skal ikke ligge ret længe uden vådt eller tørt. For hver time, der går, er det farligere.
I den 97-åriges sundhedsjournal, som TV2 ØSTJYLLAND har set, står der intet om, hvorvidt de mange timer på gulvet har haft konsekvenser for hendes helbred. Men lægerne konstaterer blandt andet, at hun har nyresvigt, og at faldet har gjort, at ’korthuset falder’.
Og det er vigtigt, mener Henrik Arens, da kommunen ifølge ham skal lære af sagen.
- Det må ikke ske, det her. Man kan aldrig garantere, det ikke sker igen, når mennesker arbejder med mennesker, men vi skal gøre vores ypperste for at det ikke sker igen, siger Henrik Arens (NB).
Vi har også forsøgt at få en kommentar fra de resterende medlemmer af Sundhed- og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune, men de vil ikke stille op til interview.
I et fælles skriftligt svar underskrevet af formand Anette Poulsen (S), skriver de dog: "Det er en meget beklagelig hændelse, som ikke må ske. Som vi har fået oplyst, er der tale om en personalesag, som vi har tillid til at forvaltningen har håndteret."
Heller ikke rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde (V), ønsker at stille op til et interview.
