Árni kunne ikke skrive sit eget navn i 30 år - få sekunder ændrede alt
Árni Nygaard tager den sorte sprittusch og fører den hen til papiret.
Hans hånd giver konstante små spjæt, mens han med sammenbidte tænder forsøger at skrive et Á.
Tuschen vil ikke, som han vil.
Efter et stykke tid, lægger han tuschen fra sig og kigger stolt på papiret. Selvom de færreste kan se, at der står 'Árni Nygaard', så er han selv tilfreds med resultatet.
- Det er det bedste, jeg har skrevet i lang tid. Hvis det var med en blyant, så var det meget værre, fortæller han.
72-årige Árni Nygaard har, siden han var barn, døjet med rystelser. Men især de seneste 25 år, har det påvirket hans hverdag i en ekstrem grad.
Men nu skal det være slut.
Han er fløjet fra Færøerne for at blive opereret på Aarhus Universitetshospital.
Her kan de, som det eneste offentlige hospital i Skandinavien, foretage en ny, særlig form for operation, der kan kurere rystesyge.
Kan ikke spise selv
1 ud af 20 personer over 60 år rammes af rystesyge i så alvorlig grad, at de ikke kan basale hverdagsting som at drikke af et glas eller skrive deres eget navn.
En af dem er Árni Nygaard. Derfor er han afhængig af hjælp fra andre i hverdagen.
- Som jeg plejer at sige, ’min kone er min højre hånd’, forklarer han.
Árni Nygaard skammer sig over at skulle spise i offentligheden, og rystesygen har derfor betydet, at han enten spiser hjemmefra eller melder afbud til sociale arrangementer.
- Man kan slet ikke være mellem mennesker, en fødselsdag for eksempel. Man kan slet ikke sidde med andre og spise, det er håbløst, siger han.
Og han er langt fra den eneste, hvor sygdommen har alvorlige konsekvenser.
Det fortæller Jens Christian Hedemann Sørensen, der er overlæge og professor på afdelingen for hjerne- og rygkirurgi på Aarhus Universitetshospital.
- Nogle patienter har det i så svær grad, at de holder sig indendørs. De kan ikke engang skrive deres eget navn, og de kan ikke bruge deres mobiltelefon, siger han.
Hjelm bores ind i kraniet
Operationen, som Árni Nygaard skal have foretaget, fungerer ved, at lægerne bruger fokuseret ultralyd på hjernen.
På den måde undgår de at skulle lave en større operationen, hvor kraniet åbnes op, og der opereres direkte på hjernen.
- Vi brænder et lillebitte hul dybt inde i hjernen, hvor vi slår de nerveceller ud, som er overaktive og giver den her håndrysten, forklarer Jens Christian Hedemann Sørensen.
Overlægen fortæller, at rystesyge skyldes nogle celler i hjernen, der ikke fungerer, som de skal.
- De her celler står nærmest og hopper og danser, og det er den overaktivitet, vi lægger ro på med opvarmning, siger han.
Før selve operationen skal Árni Nygaard have barberet alt hår af hovedet. Det gøres, fordi håret kan skabe luftbobler og give uro inde i den maskine, hvor han skal ligge under operationen.
Derefter skal lægerne bore rammen til en hjelm ind i kraniet på ham, så hovedet kan fastspændes under operationen. Dette gøres for at undgå, at han kommer til at bevæge sig.
En millimeters unøjagtighed kan nemlig være katastrofal, når lægerne arbejder i hjernen.
Operationen
Efter rammen til hjelmen er spændt fast, bliver Árni Nygaard kørt ind på operationsstuen.
Her bliver hans hoved spændt fast, inden de første tests begynder.
Først skal han scannes, så specialisterne ved præcis, hvor de rammer med ultralydsstrålerne.
Og ifølge Jens Christian Hedemann Sørensen er der ingen chance for, at det går galt. Árni Nygaard er nemlig vågen under operationen og skal løbende testes af lægerne.
- Vi rammer ikke forkert. Hvis vi er et sted, der er forkert, så vil Árni kunne fortælle os det, og så kan vi flytte, siger han.
Operationen er planlagt med millimeters nøjagtighed på forhånd - men lægerne skal være helt sikre på, at det er det rigtige sted, hvor ultralydsstrålerne rammer.
Derfor snakker en neurolog løbende med Árni Nygaard om, hvordan han har det, og om han oplever lammelser eller føleforstyrrelser.
Lægerne starter med nogle små opvarmninger for at se, om behandlingen virker. Hvis den gør, vil Árni Nygaard allerede her opleve, at rystelserne bliver mindre.
Effekten forsvinder dog allerede efter et minut. Derfor testes Árni Nygaard under operationen, hvor han skal tegne spiraler på et stykke papir, for at se, om ultralydsstrålerne rammer rigtigt.
Lægerne kan undervejs justere for at ramme det helt rigtige sted, hvor nervecellerne opfører sig forkert.
- Vi har fortrydelsesret undervejs. Det er det, der er så elegant, at vi kan teste undervejs, inden vi laver den endelige behandling, siger Jens Christian Hedemann Sørensen.
Kan tegne en spiral
Efter lægerne får sporet sig ind på det rigtige sted i hjernen, tager det blot maskinen få sekunder at brænde de syge nerveceller af.
Med det samme er resultatet tydeligt.
Neurologen holder en tavle over hovedet på Árni Nygaard, der forsøger at tegne en spiral.
Og for første gang lykkes det.
Efter operationen begynder tårerne at presse sig på hos Árni Nygaard, mens han på skift giver hånd til lægerne.
- Det er bare utroligt, som de kan i dag, siger han tydeligt rørt.
Han glæder sig især til nu ikke længere at være afhængig af hjælpen fra sin kone.
- Jeg får en ny hverdag, siger Árni Nygaard og tilføjer:
- Jeg glæder mig til at komme ud mellem mennesker. At jeg kan sidde ved et bord og spise.
Du kan se hele afsnittet af Vores Vilde Hospital gratis på TV 2 PLAY eller herunder:
Tekst: Benjamin Nielsen Hald
Fotos: TV2 Østjylland
Redaktør: Anne Troensegaard
Udgivet: September 2023
