Børnehave genåbnet efter fund af indisk coronavariant

90 børn har været hjemsendt efter fundet af den indiske coronavariant i en daginstitution.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Børnehuset Næringen i Risskov er en integreret institution med en vuggestue og en børnehave del. Sammenlagt har børnehaven 70 børn. Foto: Aarhus Kommune

En børnehave, en skoleklasse og en vuggestue har siden mandag været sendt hjem efter fundet af smitte med den ekstra smitsomme indiske coronavariant. 

Nu er børnene i vuggestuen og børnehaven tilbage.

- Vi åbnede stille og roligt op i går, hvor de første medarbejdere havde fået et negativt testsvar, fortæller dagtilbudsleder i Ellevang Dagtilbud Christian Thaarup til TV2 ØSTJYLLAND.

For at få forældrene kunne få lov at aflevere deres børn i vuggestuen og børnehaven skulle de have et negativt testsvar.

- Både forældre og medarbejdere har været lynhurtige til at lade sig teste og der har kun været en enkel familie, som lige skulle hjem og testes, inden de kunne komme igen.

Ifølge dagtilbudslederen var det en forælder til et barn i daginstitutionen, der blev testet positiv for den indiske coronavariant og da barnet efterfølgende begyndte at have symptomer blev hele institutionen lukket ned. 

Inddæmmet succesfuldt

Ifølge børn- og ungechef i Distrikt Nord i Aarhus Kommune, Karina Møller, er der indtil videre kun fundet smitte med den indiske variant i den éne familie.

- Ingen yderligere er blevet testet positiv, så vi håber virkelig, at det nu er overstået, siger hun.

- Myndighederne siger, at denne variant er meget smitsom og derfor kan det gå meget hurtigt, hvis vi ikke får lukket ned. Det er vi heldigvis blevet gode til, fortsætter hun.

Også en 4. klasse på Ellevangskolen har været hjemsendt og det samme gælder søskende til børn i den påvirkede klasse. 

Det skyldes, at det for den indiske coronavariant, ikke kun er nære kontakter, men også nære kontakters nære kontakter, der skal isoleres og testes. 

Ekstra foranstaltninger

Ifølge overlæge Charlotte Hjort, der er enhedschef i Tilsyn og Rådgivning Nord er forventningen også hos dem at udbruddet med den indiske corona-variant er under kontrol. 

- Der er ikke grund til frygt, man skal bare følge de anbefalinger, som styrelsen kommer med. Vi forventer, at udbruddet er i aftagende, men vi følger forsat situationen nøje, siger Charlotte Hjort. 

- Udbruddet er håndteret med de ekstra foranstaltninger, der er, når der er tale om smitte med en særlig variant. Vi har foretaget intensiveret smitteopsporing – det vil sige opsporing og isolation af nære kontakter og de nære kontakters nære kontakter. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her