Børn kørt på hospitalet efter brand i villa
En kortslutning i ledningsnettet førte til, at der opstod brand i en villa i det vestlige Aarhus søndag aften.
Søndag aften opstod der brand i en villa på Ryvej i det vestlige Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi til TV2 ØSTJYLLAND.
- Klokken 21.21 kom der en anmeldelse på Ryvej i Hasle om brand i villa, vores umiddelbare konklusion er kortslutning i ledningsnet i opvaskemaskine, siger vagtchef Flemming Lau til TV2 ØSTJYLLAND.
Branden opstod i køkkenet.
- Vores umiddelbare konklusion er, at det var kortslutning i ledningsnettet i en opvaskemaskine, siger vagtchefen.
Efterfølgende fik ilden fat i køkkenmodulerne.
Efterfølgende blev både børn og voksne i villaen efterfølgende kørt på hospitalet. Det oplyser Østjyllands Brandvæsen.
- Der var en mor og to børn, der blev kørt på skadestuen. De var gået i seng, så de lå og sov, da branden opstod, siger indsatsleder Anders Jensen fra Østjyllands Brandvæsen til TV2 ØSTJYLLAND.
Godt en halv time senere, klokken 22.07, var branden igen under kontrol, oplyser Østjyllands Politi.
Østjyllands Brandvæsen oplyser, at der var en del røgskade på huset - særligt i køkkenet, hvor branden opstod.
- Der var desuden et vandrør, der var sprunget, og så brækkede vi et gulv og loft op for at efterslukke, siger indsatsleder Anders Jensen.