Clara fik ingen af sine gymnasieønsker opfyldt: Får lang bustur i stedet
For at skabe ligeværdige gymnasier er det ikke alle unge, der får deres prioriteter opfyldt. En af dem er Clara Abildgaard Holm, der overvejer at takke nej til pladsen på grund af en lang bustur. Modellen er dårlig, erkender politiker.
Drømmen om at kunne iklæde sig en studenterhue om tre år, er for Clara Abildgaard Holm ved at brase sammen, inden hun overhovedet er kommet i gang på gymnasiet.
Hun går i 9. klasse og bor i Lystrup, og så havde hun set frem til at starte på et gymnasium i Aarhus efter sommerferien. Region Midtjylland har dog afvist hendes første prioritet om at starte i centrum af Aarhus, og oveni det er fire gymnasier i prioriteret rækkefølge blevet afvist. To af dem i nærområdet.
- Det hele blev totalt kaos inde i mit hoved, siger Clara Abildgaard Holm om den situation, hun befandt sig selv i, da hun fik tilsendt afvisningen.
I stedet er hun blevet tilbudt en plads på Viby Gymnasium, hvor hun kan se frem til at bruge omkring 75 minutter i bus hver vej.
- Det er virkelig træls. Jeg tror ikke, min hverdag vil kunne hænge sammen, hvis jeg skal bruge tre timer i bus hver dag, siger Clara Abildgaard Holm.
- Modellen er ikke særlig god
Den mulige gymnasieelev er dog ikke alene om at være endt i en træls situation. Hun og mange andre er blevet de store tabere i den fordelingspolitik, der skal sikre en bred sammensætning af klasserne på tværs af kulturel- og sociale lag.
- Det er en dybt ulykkelig situation, og den er vi også rigtig kede af i Region Midtjylland. Det er, fordi vi kun har afstandskravet at gøre godt med, når vi skal fordele elever, siger Hanne Roed (RV), der er næstformand i Region Midtjylland og en del af fordelingsudvalget.
Fordelingspolitikken blev fastsat i regionsrådet i marts. I den er der fastsat et kapacitetsloft på gymnasier i Aarhus og Skanderborg. I modellen tilbydes elever fra bestemte boligområder plads på bestemte gymnasier plads på udvalgte gymnasier først. Herefter fordeles de øvrige ansøgere efter de gældende regler om blandt andet afstand og prioritering.
Hvorfor hæver I ikke bare kapaciteten?
- Det kunne man også, men så får vi en skæv, skæv udvikling i forhold til, hvordan gymnasieundervisningen bliver, og det vil på sigt kunne true det at få en studentereksamen, siger Hanne Roed.
Er der ikke mange ofre?
- Det er ikke godt nok, som det er nu. Jeg sad i går og kiggede i de 184 indsigelser igennem sammen med kollegerne, og vi er rigtig kede af det, siger Hanne Roed.
- Modellen er ikke særlig god, og vi er meget glade for, at folketinget diskuterer et andet system, der gør, at vi kan få tildelt pladserne – for det, der er nu, er ikke rart at se på.
Overvejer at droppe gymnasiet
Som reglerne er nu, må der ikke være mere end en times transporttid hver vej. Alligevel er Clara Abildgaard Holm blevet tilbudt det gymnasium, der ligger længst væk i kommunen.
- Jeg kan simpelthen ikke få min hverdag til at hænge sammen, hvis jeg skal køre så meget i bus, og jeg havde jo regnet med at komme ind der, hvor jeg havde søgt, siger Clara Abildgaard Holm.
Også hendes far undrer sig over, hvordan pladserne er blevet fordelt.
- Hun kommer til at bruge op mod 15 timer om ugen i en bus – altså 4-500 timer i løbet af et år, hvor hun kunne have været sammen med venner eller have haft et fritidsjob, siger Michael Holm.
Og for datteren betyder det nu, at hun overvejer at takke nej til tilbuddet om at starte på gymnasiet til sommer.
