Demente holder hjernen ved lige: - Vi har et godt liv

På DemensHjørnet i Aarhus kommer Jørgen og Leif hver uge for at holde hjernen og kroppen i gang. Det har givet dem livet tilbage, efter de blev demente.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Bevægelse er en af ingredienserne til at holde demensen i skak, og det generer ikke Leif Bülow.

For snart to år siden fik Jørgen Kjelsmark beskeden. Han var dement.

Selvom beskeden var svær, var overraskelsen ikke synderligt stor. Tegnene havde nemlig været der.

- Det startede med, at jeg var nede og handle, og så havde jeg kun købt halvdelen med hjem.  Så måtte jeg afsted en gang mere. Så gik jeg til læge, men der var ikke noget galt. Så scannede de mig, og der var heller ikke noget galt. Så prøvede de en ny scanner, og så konstaterede de, at jeg var dement, siger Jørgen Kjelsmark, der i dag har accepteret sin sygdom.

Når man ser, hvad andre mennesker kan rende ind i af sygdomme, så har vi et godt liv alligevel. Helt afgjort.
Leif Bülow, dement

Denne uge er demensuge, og dermed er der fokus på den sygdom, der er mange menneskers værste mareridt.

Men selvom sygdommen er uhelbredelig, kan der være liv efter diagnosen – og det kan være ganske indholdsrigt. Jørgen Kjelsmark er en af de demensramte, der hver uge kommer på DemensHjørnet, der er Aarhus Kommunes center i indsatsen for demente.

- Det er fantastiske og rare piger, der kommer. Nu er det sådan, at jeg godt kan lide at tage gas på folk, og de svarer behageligt igen, så jeg synes, det er dejligt at komme her. Jeg har det godt. Hvis jeg holder de regler med søvn og tabletter, så kører det godt nok, siger Jørgen Kjelsmark til TV2 ØSTJYLLAND.

Det sociale aspekt ved at tage på DemensHjørnet skal heller ikke underkendes.

Motion og aktivitet hjælper

Demenscenteret i Aarhus udvider sine træningsfasciliteter for demens-ramte, for kognitive og fysiske aktiviteter kan nemlig dæmpe udviklingen af demens og dermed give de ramte bedre livsindhold. Og så er der selvfølgelig det sociale og erfaringsdelingen med andre demente.

- De ting, man skal gøre, for at holde det i ave, det er underholdende og rart alligevel. Det er ting, man altid har været vant til. Det er det kognitive, vi skal bruge, og det er vi vant til at bruge på jobbet og privat, og det er det fysiske. Jeg er gammel sportsmand, så det er helt naturligt for mig, siger Leif Bülow, der kommer hver tirsdag og torsdag i DemensHjørnet.

De kognitive øvelser indebærer blandt andet genkendelsesøvelser. 

Men selvom humøret i dag er højt, så er demens-diagnosen hård, og når den bliver givet af en læge, tager patienterne meget forskelligt imod den.

- Da jeg fik det konstateret var det svært at have en samtale om det. Jeg snakkede udenom, for jeg vidste sgu ikke rigtigt, om jeg svarede rigtigt eller forkert. Jeg har ligesom lært at slappe af. Men jeg skal huske min gymnastik og mine tabletter, ellers knækker filmen nogle gange, siger Jørgen Kjelsmark til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det var på sin vis næsten en lettelse, for så vidste man, hvad det var for en sygdom, og hvordan det udviklede sig i nogle tilfælde. Så der er ikke noget at pive over, når man ser, hvad andre mennesker kan rende ind i af sygdomme, så har vi et godt liv alligevel. Helt afgjort, siger Leif Bülow, der er tidligere bankmand.

I Danmark lider omkring 85.000 danskere af sygdommen.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her