Domkirken vil være mere synlig på de sociale medier
Aarhus Domkirke vil være der, hvor folk er
Lige som de fleste andre har de danske folkekirker fået øjnene op for de sociale medier.
Og således også i Aarhus Domkirke.
- Der er rigtig meget at komme efter. Det vil vi gerne fortælle om, siger Poul Henning Bartholin, domprovst i Aarhus Domkirke.
Læs også:
Her er man i gang med en længerevarende strategi, som skal gøre kirken mere synlig på de sociale medier. For eksempel på Facebook.
- Det er der, folk søger oplysninger generelt. Der vil vi også gerne være. Vi har også noget at sige til folk, og folk vil gerne søge os, siger Poul Henning Bartholin.
De fleste østjyske kirker er online. Flere er også på Facebook. I Aarhus forsøger man sig nu også på Twitter og Instagram.
For smart til folkekirken - ikke ifølge domprovsten.
- Enhver af os kan gå ud og være popsmarte, men det er altså ikke det, der er meningen. Det er at være nærværende der, hvor folk kommunikerer, siger Poul Henning Bartholin.
En strategi på de sociale medier kan være det, der skal få unges øjne op for folkekirken.
- Hvis man vil have yngre mennesker med, så er det nok den vej, man skal gå, siger Cathrine Krogh Jeppesen, studerende, Aarhus.
Facebook blev oprettet tilbage i 2004 af amerikaneren Mark Zuckerberg.
- Man kan godt sige, at kirken er lidt langsom om at komme ud af vagten, men man er nødt til at være i kontakt med dem, der er medlemmer, og som gerne vil os, siger Poul Henning Bartholin.
Øverst kan du se hele interviewet med domprovsten i Aarhus.