Efter årtiers ventetid: Regeringen vil have bygget Marselistunnelen
Det har været længe undervejs, men nu ser det ud til, at der kommer en tunnel under Marselis Boulevard. Byggeriet er med i regeringens udspil til de infrastrukturforhandlinger, der inden længe går i gang.
Onsdag er der taget et stort skridt mod at realisere det største anlægsprojekt nogensinde i Aarhus Kommune - Marselistunnelen.
Regeringen melder nemlig ud, at den er klar til at sende penge efter tunnelen.
- Jeg er rigtigt glad for, at vi nu, efter at have talt om Marselistunnelen i mere end tyve år, kan sætte handling bag ordene. Det vil have en meget stor betydning for Aarhus, for det jyske og for hele Danmark, siger finansminister Nicolai Wammen (S) til TV2 ØSTJYLLAND.
Byggeriet af Marselistunnelen blev vedtaget i byrådet helt tilbage i 1997. Dengang var det som en del af den store masterplan for det fremtidige Aarhus Havn, som i dag er Danmarks største erhvervshavn. Tunnelen skal forbinde havnen med E45 og gå hele vejen under Marselis Boulevard i det sydlige Aarhus.
Men siden 1997 er intet sket. Skiftende regeringer har sagt nej til at finansiere et lån til Aarhus Kommune, og selvom kommunen egentlig selv har sparet pengene op i samarbejde med blandt andre Aarhus Havn, har anlægsloftet de seneste år spændt ben for en realisering af projektet.
Det vil have en meget stor betydning for Aarhus, for det jyske og for hele Danmark.
Hvorfor skulle det tage så lang tid?
- Det er jo et meget stort projekt, og det har haft en lang indflyvning. Derfor er det også vigtigt, når havnen nu står til at kunne vokse yderligere, og vi har fået trafikken med Molslinjen ned i den del af byen, at vi nu får en afgørelse, så vi kan komme videre med projektet, siger Nicolai Wammen.
- Det vil have en meget stor betydning for Aarhus, for det jyske og for hele Danmark. Både når vi ser på arbejdspladser, miljø og trafik, så vil det være en kæmpe gevinst. Så det er med et stort smil, at jeg er med til at præsentere det her.
Om tunnelen
- Tunnelen bliver 1,9 kilometer lang.
- Den ene tunnelåbning ligger lige vest for Skanderborgvej, og derefter går den under Marselis Boulevard - indtil den rammer Strandvejen, hvor den anden tunnelåbning ned mod havnen kommer.
- Når tunnelen står færdig, forventer Aarhus Kommune, at der på hverdage vil køre 15.000 køretøjer gennem tunnelen.
- Formålet med tunnelen har fra start været at flytte den tunge trafik væk fra Marselis Boulevard.
- I dag udgør lastbiler og sættevognstog knap hvert femte transportmiddel på Marselis Boulevard. Med de planlagte udvidelser af Aarhus Havn forventer Aarhus Kommune, at der fremover kommer endnu mere tung trafik på strækningen.
- Forberedelse og etablering af tunnelen vil tage op mod ti år.
Ifølge den tidligere Aarhus-borgmester skal udgifterne til Marselistunnelen finansieres af både Aarhus Kommune, Aarhus Havn og staten. Staten vil komme med et "væsentligt bidrag," men han vil endnu ikke afsløre, hvor meget det drejer sig om.
De oprindelige beregninger fra 2006 anslog, at tunnelen ville koste omkring 1,5 milliarder. Men det åregamle budget holder ikke længere, og nu vil det ifølge Aarhus Kommune i stedet koste 2,7 milliarder kroner.
Borgmester: En god dag for Aarhus
Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), glæder sig over, at der nu langt om længe tilsyneladende er kommet et gennembrud for planerne om Marselistunnelen.
- Det er en god dag for Aarhus, og det er et kæmpestort skridt i realiseringen af Marselistunnelen. Det er noget, vi har talt om i mere end to årtier. At regeringen nu tager det her med i sit infrastrukturudspil gør, at nu er det på forhandlingsbordet, og nu skal vi sørge for, at der er opbakning i hele Folketinget til at etablere den her tunnel, siger Jacob Bundsgaard til TV2 ØSTJYLLAND.
Det er klart, at det kommer til at kræve et meget stort planlægningsarbejde, og det er også en af grundene til, at det her projekt er et stort og ret dyrt projekt.
Infrastrukturforhandlingerne begynder i de kommende uger, så det er endnu uvist, hvornår byggeriet af Marselistunnelen bliver endeligt vedtaget, og byggeprocessen kan gå i gang. Men når først der skal bygges, vil det få konsekvenser for borgerne i lokalområdet.
Gener skal minimeres
For Jacob Bundsgaard er det afgørende at minimere generne for både trafikanter og beboere.
- Ambitionen er, at vi i byggeperioden kan holde to spor fri i hver retning, så vi kan sikre, at både den tunge trafik til havnen, men også Molslinjen og de mange personbiler har gode vilkår. Det er klart, at det kommer til at kræve et meget stort planlægningsarbejde, og det er også en af grundene til, at det her projekt er et stort og ret dyrt projekt, siger Jacob Bundsgaard.
Tidslinje: 24 år med Marselistunnel-planer
- December 1997: Masterplanen for Aarhus Havn bliver vedtaget i byrådet. Her fremgår det blandt andet, at der skal bygges en lukket tunnel under Marselis Boulevard. Den skal senest skal stå klar, når containerterminalen flyttes fra Pier 4 til Østhavnen.
- 2004: VVM-undersøgelser sættes i gang. Anlægsarbejdet forventes udført i perioden fra 2008 til 2012. Samme år giver staten tilsagn om et tilskud på 250 millioner kroner til projektet.
- 2007: Containerterminalen flytter fra Pier 4 til Østhavnen. Byggeriet af Marselistunnelen er udskudt.
- 2012: SF og tidligere borgmester Flemming Knudsen (S) melder ud, at de vil have droppet projektet.
- 2013: Etape 1 af projektet om bedre vejforbindelse til Aarhus Havn - udvidelsen af Åhavevej - står færdigt.
- 2014: Marselistunnelen bliver endnu engang udskudt på ubestemt tid, fordi regeringen trods flere forespørgsler ikke ville give Aarhus Kommune lov til at lånefinansiere. Projektet går i dvale.
- 2016: JP Aarhus offentliggør en meningsmåling, som viser, at 48 % af de adspurgte vil have droppet planerne om en Marselistunnel. Det får dog ikke byrådet og daværende rådmand for teknik og miljø, Kristian Würtz, ændrer ikke holdning.
- April 2020: Coronakrisen åbner døren for Marselistunnelen. Både borgmester Jacob Bundsgaard (S) og rådmand for teknik og miljø, Bünyamin Simsek (V), går i medierne og opfordrer til, at man bør sætte gang i investeringerne.
- November 2020: Molslinjen flytter til Østhavnen. Det betyder, at færgens passagerer i høj grad kommer via Marselis Boulevard.
- April 2021: Finansminister Nicolai Wammen (S) melder ud, at regeringen vil have bygget Marselistunnelen.
- Hvis vi skal sikre en fredeliggørelse af Marselis Boulevard og også indfri det løfte, der blev givet helt tilbage i 1997 om, at vi ville arbejde for at realisere det her, så skal vi have lavet den her tunnel. Også for at passe på de 10.000 arbejdspladser, som er direkte afhængige af Aarhus Havn.
Finansminister Nicolai Wammen forventer at lande en aftale om infrastruktur inden sommerferien.
