Eksperter undsiger ministres brug af måling i ghettoerne

Trygheden falder "dramatisk" i ghettoer, siger Løkke baseret på måling, som gennemhulles af eksperter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En stribe eksperter tager luften ud af et tungtvejende argument bag regeringens ghettoudspil, som præsenteres torsdag. Det skriver Jyllands-Posten.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fastslog tirsdag, at nye tal fra politiet viser, at trygheden i de udsatte boligområder er "faldet ret dramatisk".

- Det er vi da nødt til at gøre noget ved, sagde han.

Også justitsminister Søren Pape Poulsen (K) bruger en måling fra politiet som affyringsrampe for regeringens plan, der blandt andet lægger op til at fordoble straffen for hærværk i særlige zoner.

Men ifølge eksperter, som Jyllands-Posten har talt med, kan målingen ikke bruges så håndfast til at sige noget om, hvordan det går med trygheden i ghettoerne.

- Det er problematisk at bruge den undersøgelse som alibi for de ghettotiltag, der har været diskuteret. Det mener jeg ikke, at undersøgelsen kan bære, siger lektor ved RUC Troels Schultz Larsen, der forsker i boligpolitik og videnskabelig metode.

Politiets tryghedsmåling har interviewet beboere i 25 udsatte boligområder. I 2016 svarede 72 procent, at de følte sig trygge. I 2017 var det faldet til 64 procent.

Tallet er et gennemsnit for alle boligområderne. Bag snittet gemmer sig, at 11 boligområder oplever en større utryghed, men næsten lige så mange - 10 boligområder - føler sig mere trygge end året før.

Samtidig viser det sig, at der er blevet ændret i undersøgelsen. Førhen blev trygheden undersøgt på Indre Nørrebro og Ydre Nørrebro, der hver har over 10.000 indbyggere.

 

Nu er målingen afgrænset til ghettoerne Blågården og Mjølnerparken. Det betyder, at "fredsommelige borgere på Nørrebro" formentlig er sorteret fra, siger Anders Hede, forskningschef i Trygfonden til Jyllands-Posten:

- Det er ændringer, som gør, at der vil være en tendens til at overdrive tallene.

Kim Sønderskov, professor ved Aarhus Universitet, hæfter sig ved, at den oplevede tryghed er faldet i hele landet, og derfor er der ikke tale om en særskilt, markant udvikling i ghettoerne.

- Tallene holder ikke til, at man kan konkludere, at trygheden i boligområderne er faldet generelt, siger han.

I interviewet kan du høre Allan Fisker fortælle, hvordan han oplever at bo i Gellerupparken, som en af de boligområder som er på ghettolisten. 

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afviser kritikken:

- Det er ikke nyt, at trygheden er mindre i ghettoerne. Nu er den bare faldet voldsomt. Det tager jeg alvorligt. Der findes forhåbentlig ikke to meninger om, at der skal gøres noget ved det, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Ghettolisten

22 danske boligområder er på regeringens ghettoliste. De tre største er Vollsmose, Tingbjerg og Gellerup:

* Mjølnerparken, København.
* Gadelandet/Husumgård, København.
* Tingbjerg/Utterslevhuse, København.
* Bispeparken, København.
* Tåstrupgård, Høje Taastrup.
* Gadehavegård, Høje Taastrup.
* Agervang, Holbæk.
* Ringparken, Slagelse.
* Motalavej, Slagelse.
* Lindholm, Guldborgsund.
* Solbakken, Odense.
* Vollsmose, Odense.
* Nørager/Søstjernevej m.fl., Sønderborg.
* Stengårdsvej, Esbjerg.
* Korskærparken, Fredericia.
* Sundparken, Horsens.
* Munkebo, Kolding.
* Skovvejen/Skovparken, Kolding.
* Finlandsparken, Vejle.
* Bispehaven, Aarhus.
* Skovgårdsparken, Aarhus.
* Gellerupparken/Toveshøj, Aarhus.


Kilde: Ritzau og Transport- og Bygningsministeriet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her