En million kroner og flere tusind piller: Mand fængsles i tre år

Onsdag blev en 30-årig mand idømt tre års fængsel ved Retten i Aarhus for blandt andet salg af narko.

Udgivet Opdateret

En 30-årig mand blev onsdag idømt tre års fængsel for at importere og være i besiddelse af store mængder piller, som han ville sælge videre ulovligt, det fremgår af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Manden blev anholdt for godt et år siden under en ransagning på hans adresse i Brabrand, hvor myndighederne fandt en stor mængde tramadol-piller, som var blevet sendt fra Spanien.

Dagen efter ransagningen sidste år blev manden varetægtsfængslet, imens politiet efterforskede sagen nærmere. 

Ved Retten i Aarhus onsdag erkendte manden sig delvist skyldig.

Bad om betænkningstid

I alt 240.000 tramadol-piller blev fundet i dømtes hjem.

Ved retten erkendte han sig delvist skyldig, idet han tog ansvaret for en tredjedel af pillerne, som var blevet sendt til mandens adresse fra Spanien.

Han bad om betænkningstid i forhold til, om han ønskede at anke dommen til landsretten.

Handel med narkotika er alvorligt

- Tramadol er et lægemiddel, og derfor anser mange det måske som mindre farligt og uskyldigt end øvrig narkotika, hvorfor vi også ser, at ulovlig omgang med smertestillende medikamenter, herunder tramadol, bliver mere og mere udbredt. Men sagen her og den udmålte straf viser med al tydelighed, at der bliver set meget alvorligt på handel med narkotika – herunder handel med tramadol-piller, siger anklager Louise Bitz Nielsen, der ved Retten i Aarhus har ført sagen for Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Kilde: Pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Mere end en million konfiskeret

Med et anklageskrift på i alt 33 forskellige tiltaleforhold fik den dømte konfiskeret flere tusinde tramadol-piller og en peberspray.

Ydermere blev der Ved Retten i Aarhus også konfiskeret mere end en million kroner i kontanter. Pengene stammede fra hæleri.

Anklagemyndigheden ønskede fire års fængsel, men anklageren er alligevel tilfreds med rettens afgørelse onsdag.

- Der er tale om et område, hvor der endnu ikke er en udbredt retspraksis omkring strafniveauet, og jeg er derfor tilfreds med, at den tiltalte blev fundet skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale, og at han blev idømt en længere fængselsstraf, siger anklager Louise Bitz Nielsen i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her