Én uddannelse er særligt populær blandt unge

Til u-days i Aarhus kan studiesøgende blive klogere på byens videregående uddannelser. Her er der særligt en ting, de unge tænker på.

Udgivet Opdateret
Til daglig går Ida Ahrendtsen (t.v.) og Sine Sofie Andreasen på Idrætshøjskolen i Sønderborg.

Det er ikke kun uddannelsens indhold, beliggenheden og en god fredagsbar, der har betydning, når de unge skal vælge en videregående uddannelse i Aarhus.

Til u-days på Navitas i Aarhus er lønnen og en god mulighed for arbejde efter endt uddannelse noget, de unge vægter højt. 

- Det betyder meget, at der en jobsikkerhed, og at man kan få en ordentlig løn, når man er færdig, siger Sine Sofie Andreasen, der er en af de besøgende på Navitas.

Gode penge og familieliv 

For Sine Sofie Andreasen er det sociale på uddannelsen også vigtigt, men grundlaget for at besøge Navitas torsdag skyldtes mest af alt en viden om, at ingeniører for øjeblikket er eftertragtede på arbejdsmarkedet.

Ved u-days kan man høre om de videregående uddannelser forskellige steder i Aarhus torsdag, fredag og lørdag.

Ved siden af hende står veninden, Ida Ahrendtsen, som også er taget til u-days på Navitas for at blive klogere på de uddannelser, der giver lidt ekstra på kistebunden. 

- Det betyder ret meget, når man kommer ud på den anden side og er færdig med sin uddannelse, at der er jobsikkerhed og mulighed for at kunne tjene nogle gode penge, så man har fred til at stifte familie, siger Ida Ahrendtsen.

Dog understreger hun også, at interessen for studiet kommer i første række, stærkt efterfulgt af lønnen. 

Løn er ikke alt

Ifølge Anne-Mette Mikkelsen, som er u-days-koordinator og generelt står for rekruteringsaktiviteter for de naturvidenskabelige uddannelser, er det ikke hendes indtryk, at lønnen er altoverskyggende, når de unge skal vælge uddannelse.

For de to studiesøgende veninder er deres fremtidige arbejde endnu usikkert. Dog er de også enige i, at løn ikke er alt. 

- Løn betyder meget, men ikke alt. Det skal også være noget, som man kan holde ud at arbejde med, siger Sine Sofie Andreasen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her