Flere gymnasielærere skal alligevel tilbage på skolebænken
Administrative fejl sender tidligere studerende fra Aarhus og Aalborg Universitet tilbage på skolebænken.
Det er blevet endnu mere surt at være dimittend fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, hvis man vil undervise i gymnasiet.
I første omgang var det en fejl fra Aarhus Universitet, der betød at 60 dimittender skulle tilbage på skolebænken, og nu skal yderligere 71 tidligere studerende herfra så det samme.
De mangler alle 30 ECTS-point af deres uddannelse, fordi universiteterne i en årrække havde glemt at forlænge hundredvis af tidligere eller nuværende studerendes sidefag.
Dimittender med pædagogikum fik dog at vide, de ikke ville lide samme skæbne som de første 60 ramte fra Aarhus Universitet. Det har nu pludselig ændret sig.
- Også de skal supplere deres uddannelse, hvilket vi i første omgang fik at vide fra ministeriet ikke var nødvendigt. Vi vil gerne en gang for alle have ryddet op i sagen, og det er nu vigtigt, at ministeriet får lavet nogle klare rammer og en plan, siger Kristian Thorn, vicedirektør for uddannelse på Aarhus Universitet, til TV2 ØSTJYLLAND.
Har beklaget fejl
Aarhus Universitet har ifølge vicedirektøren løftet opgaven med at skræddersy et forløb for de 60, der er ramt grundet universitetets fejl. De 71, der nu også skal tilbage i skole, er i dialog med Undervisningsministeriet om deres fremtid.
Tallene er kun for Aarhus Universitet. Også på Københavns og Aalborg Universitet bliver dimittender ramt.
Det østjyske universitet har tidligere været ude og beklage deres del af missæren.
- Der er desværre sket en administrativ fejl på universitetet. Vi må konstatere, at vi i en årrække ikke har tolket nogle sager korrekt, sagde Kristian Thorn, vicedirektør for uddannelse på Aarhus Universitet, om de 60 der i november fik den triste besked.
Problemerne opstod, fordi universitet har fejltolket regler, som handler om nærtbeslægtede fagområder. På Aarhus Universitet har de i en årrække udløst særlige dispensationer, men nu viser det sig, at de studerende alligevel skal have ekstra point for at være færdiguddannede.
Kede af sagen
- Det er virkelig en sag, vi er meget kede af, for det kommer til at påvirke nogle mennesker, der har forladt universitetet og er i arbejde. Det kunne ikke være meget værre for dem, og det er vi jo rigtig, rigtig kede af, sagde Kristian Thorn til TV2 ØSTJYLLAND.
I første omgang blev det dengang meddelt, at dimittender med pædagogikum ikke behøvede at vende tilbage til skolebænken. Men de kan altså alligevel ikke ånde lettet op og nyde deres tilværelse som gymnasielærere, skriver Magisterbladet.
For hvis de vil undervise i gymnasiet, skal de have skrabet de manglede ECTS-point til sig. Det fremgår af en mail, som Undervisningsministeriet har sendt til Magisterbladet.
Forkvinde for Dansk Magisterforenings studerende Ronja Ravnskov kalder kovendingen helt vildt utjekket.
- Jeg synes, at det er dybt problematisk, at det i sidste ende er de studerende og dimittenderne, som bliver brugt som en slags boksebolde for ministerierne, siger hun til Magisterbladet.
- Jeg har personligt været i kontakt med dimittenderne i Aarhus, og de fortæller, at den her sag har store konsekvenser for deres liv og hverdag, siger Ronja Ravnskov.
Vil se om der er flere problemer
Kristian Thorn fra Aarhus Universitet fortalte i november, at de 60, man dengang troede var de eneste berørte, ikke skulle tage fri i et halvt år fra deres nuværende job for at komme ind på universitetet.
- Vi lægger det som fjernundervisning, weekendhold eller noget andet der gør, at det virker på deres præmisser, har han tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) meldte i november ud, at han vil have afklaret, om der er flere problemer med uddannelsen af gymnasielærere.
- Jeg har bedt mit ministerium om at kontakte alle de universiteter, der uddanner gymnasielærere, så vi kan afklare, at der ikke er flere problemer, sagde Tommy Ahlers ifølge Ritzau.
Hvor mange dimittender, den nye drejning i sagen ender med at have konsekvenser for, er endnu uklart.