Hjerner står til at blive destrueret: Ingen vil have dem
På et regionsrådsmøde onsdag besluttede politikerne at destruere knap 10.000 hjerner, hvis der ikke findes en ny ejer inden årets udgang
Når psykiatrien i Risskov i 2018 flytter til nybyggeriet i Skejby har man ikke tænkt sig at medbringe de 9479 hjerner, som hospitalet opbevarer i sin hjernesamling. Derfor står de nu til at blive destrueret, hvis der ikke findes en ny aftager.
Det besluttede politikerne i regionsrådet onsdag eftermiddag. Kun Dansk Folkeparti var imod indstillingen.
Man kaster dem ikke bare i skraldespanden. Det er et menneske, der har doneret sin hjerne til forskning. Det behandler man ordentligt.
- Vi har indtil nu ikke kunnet finde nogen, der vil have dem, siger regionsrådsmedlem Anders Kühnau (S) til TV2 ØSTJYLLAND.
Det er regionen og Aarhus Universitet, der i fællesskab foreslå at nedlægge den store hjernesamling.
- Det koster flere milioner at flytte den. Den videnskabelig værdi står ikke mål med at flytte og bevare den, har Kristjar Skajaa, der er institutleder for Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, tidligere sagt til TV2 ØSTJYLLAND.
Stammer fra syge patienter
De mange hjerner stammer fra psykiatriske patienter, der har været indlagt på danske statshospitaler fra 1945 til 1982. Her begyndte man at indsamle hjerner fra afdøde patienter med blandt andet skizofreni, depression og demenssygdomme.
Det foregik under statslige kontrollerede forhold, men da det var i en anden tid med en anden lovgivning, var det dengang ikke en overvejelse at indhente tilladelse hos patienter eller deres pårørende, før man fjernede hjernerne.
- Igennem årene har den været brugt forbløffende lidt til forskning. Det hænger sammen med, at materialet er gammelt. Hjernerne har ligget i formalin i mange år og er ikke særlige anvendelige, har Kristjar Skajaa fortalt.
På trods af den begrænsede forskningsinteresse er der i forbindelse med afklaringsarbejdet indkommet støtteerklæringer fra andre universiteter i Europa og Nordamerika om at bevare Hjernesamlingen.
Forsvarlig nedlæggelse
- Der vil være forskere både lokalt og i udlandet, som ærgrer sig, og som er uenige i beslutningen. For man kan ikke nedlægge og afvikle, uden at nogen mærker det. Det ændrer dog ikke misforholdet mellem prisen og den beskedne forskningsinteresse, siger Kristjar Skajaa.
Region Midtjylland og Aarhus Universitet er i dialog med Etisk Råd og patientforeningen SIND for at sikre, at en eventuel nedlæggelse af samlingen bliver gennemført på en etisk forsvarlig måde.
- I fald bliver de bortskaffet på forsvarlig vis. Det vil sige på en miljømæssig og etisk korrekt måde. Man kaster dem ikke bare i skraldespanden. Det er et menneske, der har doneret sin hjerne til forskning. Det behandler man ordentligt, siger Kristjar Skajaa.
2.000 af hjernerne har medfølgende journaler.
