John kradsede sig til blods hver nat – ét døgn ændrede alt
John Christensen og Anne Marie Korsbjerg har været gift i 54 år. I maj gik ægteparret én af de sværeste prøvelser igennem i deres tid sammen. Da Anne Marie Korsbjerg donerede sin ene nyre til sin syge mand.
John Christensen og Anne Marie Korsbjerg har været gift i 54 år. I maj gik ægteparret én af de sværeste prøvelser igennem i deres tid sammen. Da Anne Marie Korsbjerg donerede sin ene nyre til sin syge mand.
John Christensen har sovet dårligt i sin hospitalsseng. Kløen har været intens. Over hele kroppen. Hele tiden.
Den forbandede kløe, som han oplever stort set hver nat. Fra top til tå. Det holder ham vågen og giver ofte blodige lagner, når han har kradset sig.
Men i dag er dagen, hvor kløen måske kan forsvinde. Det betyder dog ikke, at John Christensen har et smil på læben. Tværtimod. Selvom han flere gange understreger sin optimisme, er der huller i facaden. Blodtrykket viser 169 over 89.
- Selvom jeg siger, at jeg ikke er nervøs, så er der nok alligevel lidt, fortæller John Christensen til sygeplejersken.
For det kommer med en pris at få kløen til at forsvinde. Og prisen er hans kones ene nyre, der skal flyttes over i John Christensens krop.
- Jeg er mest spændt på, om det hele virker, når de sætter den nye nyre ind. Den skulle gerne virke forholdsvis hurtigt, siger John Christensen.
Han bliver kort efter ført væk. Hans fødder tripper mod gelænderet på sengen, og hans højre hånd trommer stille mod madrassen, da han bliver kørt ind i elevatoren.
De næste fire timer er John Christensens skæbne lagt i kirurgens hænder. Og når han vågner, kan kløen endelig være væk.
Den forbandede kløe.
Fredag klokken 10
Dagen før operationen er John Christensen og Anne Marie Korsbjerg ved at ordne de sidste praktiske ting hjemme i Skæring.
De har været gift i 54 år. Og selvom de har prøvet det meste det sidste halve århundrede, skal de om cirka et døgn igennem en af de største prøvelser i deres tid sammen.
Her skal de endelig have foretaget en transplantation, hvor Anne Marie Korsbjerg donorer sin ene nyre til sin mand. En nyre, som han efterhånden har måttet vente længe på.
Det hele begyndte for cirka 15 år siden. John Christensen gik til sin læge, da han var bekymret over sit forhøjede blodtryk. Lægen lokaliserede problemet til at stamme fra nyrerne.
Derefter måtte John Christensen gå til rutinemæssige tjek hos sin læge hver tredje måned. Det fortsatte indtil for fem år siden, hvor nyrerne var faldet så meget i ydeevne, at undersøgelserne nu skulle foregå på Aarhus Universitetshospital.
I den sidste halvdel af 2021 blev John Christensen udredt med henblik på en mulig nyretransplantation. Og i februar var svaret klart.
- Så var min nyre nede på ni procent. Der begyndte de at snakke om, at så skulle jeg nok snart til at i dialyse, siger John Christensen.
Anne Marie Korsbjerg havde ellers meldt sig klar til at donere den ene af sine nyrer til John. Men Aarhus Universitetshospital måtte udskyde på ubestemt tid. De havde ikke ressourcer til at foretage operationen.
Fakta: Kronisk nyresvigt
Kronisk nyresvigt er en sjælden tilstand, der udvikles hos få personer med kronisk nyresygdom
Der er mange årsager til kronisk nyresygdom. En af de hyppigste er, hvis personen har haft sukkersyge gennem mange år
Ved kronisk nyresvigt er nyrernes funktion permanent nedsat til et så lavt niveau, at personen får symptomer som kvalme, dårlig appetit og træthed
Det kan blive nødvendigt at behandle med dialyse (blodrensning)
Nogle personer kan behandles med en nyretransplantation
Kilde: Sundhed.dk
- Vi blev bange, fortæller Anne Marie Korsbjerg.
- Jeg kom sådan set ned i et lidt sort hul. Det er ikke rart at få at vide, at man skal i dialyse, for det var det, jeg havde frygtet allermest, forklarer John Christensen.
Ægteparret var frustreret over beskeden fra Aarhus Universitetshospital. Det kunne ikke passe. Anne Marie Korsbjerg havde en rask nyre, og hendes mand manglede én. Simpelt regnestykke. Der var bare ingen, der kunne finde de cirka otte timer til at foretage transplantationen.
Ægteparret blev tilbudt en tid på Odense Universitetshospital, men tiden lå flere måneder væk. De satte sig derfor for at skrive til alle, de kunne komme i tanke om. Hospitalet, regionen og sågar Sundhedsministeriet.
Og i påsken fik ægteparret så en ny besked. Der var alligevel fundet en tid til dem.
- Det var en stor befrielse. Lige nu er det så tæt på, og måske får man et lidt bedre liv bagefter, siger John Christensen.
Her vil nogen måske sige, at der nu er lagt op til den helt store kærlighedshistorie. En kvinde, der bogstavelig talt giver en del af sin egen krop for at redde sin mand. Men sådan ser Anne Marie Korsbjerg det langt fra selv.
- Det er en ganske naturlig ting for mig. Der var det helt naturligt for mig at spørge, om jeg kunne være donor, da John sidste år fik at vide, at han formentlig skulle have en ny nyre. Jeg tænkte ikke på alder, jeg tænkte ikke på noget som helst. Jeg tænkte bare på, om jeg kunne bruges, og så er det det, siger Anne Marie Korsbjerg.
Her må John Christensen dog bryde ind.
- Jeg synes nu stadigvæk, at det er en stor ting, at Anne Marie vil give mig en nyre, siger han med et smil.
Fredag klokken 17
Ægteparret bliver indlagt på Aarhus Universitetshospital dagen før, at de skal have foretaget deres længe ventede operation.
Anne Marie Korsbjerg kalder det for deres ”5-stjernede hotel”. Men på trods af det, håber de dog ikke, at det bliver et langt ophold.
- Her skal jeg forhåbentlig ikke bo så lang tid, siger John Christensen, mens han kigger sig rundt på sit nye værelse.
Parret får hver deres stue på sjette etage, hvor de skal opholde sig indtil operationen dagen efter.
Fredag klokken 23
Ægteparret er nu omklædt til deres hospitals-outfit. Hvide bukser, hvid T-shirt, hvid trøje og skridsikre strømper.
Anne Marie Korsbjerg påpeger, at hospitals-undertrøjer engang har været moderne. De glæder sig dog begge til at komme tilbage i deres normale tøj igen.
- Jeg går til ro nu her. Jeg skal sove til i morgen klokken seks, fordi Anne Marie skal køres op allerede 07.30. Så derfor skal jeg til at sove nu.
Lørdag klokken 06
Dagen, som John Christensen og Anne Marie Korsbjerg har ventet på, er nu endelig kommet. Men den første nat på hospitalet har langt fra været en behagelig oplevelse.
- Jeg har sovet rigtig dårligt i nat, fordi jeg simpelthen har kløet over det hele. Men heldigvis er det dagen, hvor det forhåbentligt går væk.
John Christensen er gået ind til sin kone, på hendes værelse. Hun ligger i sengen og venter, mens han sidder i en stol ved siden af.
Og så åbner dørene ind til værelset. En portør er kommet for at hente Anne Marie Korsbjerg, der som den første skal ind på operationsstuen.
Mens sengen er på vej ud ad døren, rækker Anne Marie Korsbjerg hånden ud og tager fat i sin mand.
- Vi ses på den anden side, siger hun.
- Det gør vi.
- Og vi piver ikke!
- Nej nej.
Anne Marie Korsbjerg bliver derefter kørt væk. Mens John Christensen må sidde tilbage og vente.
- Det rører da en lidt. Men vi tror på, at det nok skal gå. Og vi har en optimisme. Det har vi altid haft.
Lørdag klokken 11
John Christensen er blevet mere stille end tidligere. Men før han bliver kørt afsted, får han en positiv besked fra lægerne.
Hans hustrus operation er gået efter planen. Og nu venter der en ny nyre på ham i operationsstuen.
- Ja, jeg er da lidt spændt. Meget spændt. Men jeg er glad for, at min kone er kommet godt igennem det, siger han.
John Christensen bliver ført ind i elevatoren og kørt væk.
På operationsstuen bliver Anne Marie Korsbjergs nyre ført over i John Christensens krop. Han er under fuld bedøvelse, mens lægen lægger et snit i venstre side af maven og åbner op. Hans to gamle nyrer får lov til at blive, når den nye bliver sat ind, så han fremover har tre nyrer i kroppen.
Og efter cirka fire timers operation vågner John Christensen op igen.
Kløen er væk.
Onsdag klokken 10
Mens Anne Marie Korsbjerg kan komme hjem samme dag som operationen, skal John Christensen være til opsyn på hospitalet i nogle dage.
Men alt er gået efter planen. Den nye nyre er allerede begyndt at virke, og ægteparret er ved godt mod.
- Den kan åbenbart godt finde ud af at være alene, siger Anne Marie Korsbjerg med et smil om sin tilbageværende nyre.
- Det er ikke længere min nyre, men Johns. Nu skal den bare have taget ejerskab i ham. Så går alt godt.
Men selvom ægteparret er glade efter operationen, kan indgrebet godt mærkes.
- Vi kan ikke gå, som vi har gået før. Og det er selvfølgelig fordi, det er et stort sår, vi har. Men det fortager sig efter en måneds tid, siger lægerne, fortæller John Christensen.
Onsdag klokken 19
På trods af skavanker er der alligevel overskud til at fejre, at operationen er veloverstået.
Ægteparret har inviteret fire venner over til champagne for at fejre.
Og her var John Christensen i hvert fald i godt humør. Nu slipper han for flere søvnløse nætter med kløe.
- Det er dejligt at komme hjem til vennerne igen. Skål!
Svar fra Aarhus Universitetshospital
Vi har spurgt Stinne Kvist, cheflæge på afdelingen for nyresygdomme på Aarhus Universitetshospital, ind til, hvorfor John Christensen og Anne Marie Korsbjerg i første omgang ikke kunne få en tid til deres operation.
Er de et unikt tilfælde, eller er det en generel problematik?
- Det er en generel problematik.
Hvad ligger til baggrund for det?
- Der er ikke så god og tilstrækkelig en operationskapacitet. Så vi forsøger at udnytte alle huller, og derfor bliver de her patienter typisk puttet ind, når der er et hul i operationskapaciteten.
