Khaled om politik: Børn skal ikke kun kende Lars Løkkes navn

Folkeskoleelever skal have større kendskab til politik - derfor bliver der nu afholdt Skolevalg i hele landet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

60.000 skoleelever skal i denne uge til stemmeurnerne og sætte deres kryds ved, hvilket parti de er mest enige med.

Det sker som led i det landsdækkende projekt Skolevalg 2017, arrangeret af Folketinget og Undervisningsministeriet, som skal vække børn og unges interesse for politik.

Inden krydset skal sættes, er det med at finde ud hvor?  På Bakkegårdsskolen i Trige var der mandag morgen paneldebat, hvor medlemmer af partiernes ungdomsorganisationer deltog.

En af dem, der sad klar til at tale sin sag, var 13-årige Khaled Deaibes. Han går i 6. klasse og stiller op for Enhedslisten til skolevalget. I sin fritid er han engageret i Børne- og Ungebyrådet i Aarhus Kommune, så i hans liv er der masser af politik.

Han håber, at andre børn og unge vil interessere sig mere for politik:

- Jeg har en drøm om, at når jeg får børn en dag, så ved børnene i deres klasse, hvad politik er og ikke kun, hvem Lars Løkke er, siger Khaled Deaibes.

Også Faten Hussein El-Katat fra 8.a på Bakkegårdsskolen synes politik er fedt. Hun var på den anden side af bordet - i modsætning til Khaled Deaibes - nemlig blandt tilhørerne.

Faten Hussein El-Katat er glad for at lære mere om politik.

Hun synes, at skolevalget er et godt indspark, så børn og unge ikke kun hører om politik i medierne:

- Vi kan bruge det til at finde ud af, hvem vi vil stemme om i fremtiden, fortæller hun.

I løbet af de næste par dage bliver der afholdt 38 debatter på en lang række skoler i Østjylland.

Selve Skolevalget finder sted på torsdag, hvor eleverne får udleveret valgkort og stemmesedler, og der bliver stillet stemmebokse og valgurner op på skolerne.

Se hele interviewet med Khaled Deaibes i videoen øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her