Krestian kæmper med vejvrede - ét menneske ændrede alt

Han kører rundt i det centrale Aarhus en solbeskinnet eftermiddag i myldretiden. Biler passerer tæt forbi hinanden og fletter ind og ud, mens fodgængere pludselig krydser gaden. Stemningen er lettere hektisk. Og så er der cyklisterne.

- Jeg er bare så ræd for, at der er et cykelstyr, der ridser min bil. For så løber jeg. Så skal jeg efter den cyklist, siger han med en stemmeføring så fast, at man ikke er i tvivl om, at han mener det.

Krestian Gyldenløve Møller er 27 år, og han bliver vred i trafikken. Rigtig vred.

- Det kommer jo bare som et lyn fra en klar himmel. Det kommer pludseligt, og det er en følelse, der bare rammer. Bang. Og så kommer bandeordet også bare. Bang. For helvede! Tumpe! Der har været episoder, hvor det kunne være gået galt. Jeg har ladet mig provokere, ladet mig presse og kørt alt, alt, alt for stærkt. Simpelthen kørt sindssygt, fortæller han.

Skulle Krestian selv vælge, kørte han heller ikke rundt midt i Aarhus blandt alverdens trafikanter. Men TV2 ØSTJYLLAND har bedt ham køre en tur gennem byen, fordi vi undersøger fænomenet vejvrede – eller road rage som det også hedder.

Vejvrede er et stigende problem herhjemme. En undersøgelse fra 2022 lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring viser, at syv ud af ti danskere har oplevet vejvrede defineret som vrede og aggressiv adfærd i trafikken. I 2020 var det kun fem ud af ti danskere.

De adspurgte har især oplevet ubehagelige gestikulationer fra andre trafikanter, men også det at blive talt til og råbt ad i et grimt sprog fylder i statistikken.

Noget anderledes ser det dog ud, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt de adspurgte selv hidser sig op i trafikken? Kun fire ud af ti vil indrømme, at de selv er en del af problemet.

Det startede på en knallert

Sådan er det ikke med Krestian. Han erkender blankt, at der sker en forvandling, når han sidder bag rattet.

- Jeg bliver aldrig sur. Men når jeg sætter mig ud i den bil, så er lunten millimeter kort. I trafikken skal der ingenting til. Der er en verden til forskel. Det er ikke noget, jeg tænker over eller planlægger at gøre. Det er bare en reaktion, noget der kommer pludseligt, fortæller han.

Man skal da heller ikke bruge lang tid i hans selskab, før det står klart, at bilen er meget mere end bare et transportmiddel. Det er en passion og en hobby, han dyrker intensivt.

- Det startede jo med en knallert. Så købte jeg min første bil som 17-årig og lavede den sammen med min far, så den kunne komme på plader og komme ud på vejen, og så har det bare været en interesse lige siden. Jeg tager da også til biltræf og sparker dæk. Og så har jeg en veteranbil og tager til veteranbiltræf, for selvfølgelig elsker man at vise sin bil frem, når man går op i den, fortæller han.

Lige nu kører han i en Opel Insignia. Nærmere bestemt Sport Tourer Opc. Ifølge Bilmagasinet er vi her inde i ”Opels afdeling for de særligt sportslige biler”.

- Det er den med firehjulstræk, og det er den med den største motor og flest hestekræfter. Det er en 2,8-liters V6 turbomotor, der yder 325 heste. Den kan flytte sig lidt hurtigere end det meste andet i trafikken. Den er hverken økonomisk eller billig i vægtafgift. Men det er livskvalitet, forklarer ejeren.

Bilen går fra 0 til 100 på seks sekunder – nogenlunde ligesom Krestians temperament. Og han er godt klar over at det kan være en uheldig kombination.

Flere former for vejvrede

International forskning viser, at vejvrede - selv i mild grad - øger risikoen for trafikulykker. Men hvad er vejvrede egentlig for en størrelse?

- Vejvrede kan jo spænde fra det, man kalder vanvidsbilisme, hvor man kører voldsomt stærkt og sætter andre menneskers liv i stor fare, til at man bare bliver hidsig og sidder og ryster på hovedet, himler med øjnene, viser fingeren og banker i bilen, forklarer psykolog Jens Einar Jansen.

Han beskæftiger sig med vredeshåndtering af blandt andet vejvrede og opregner tre situationer, der kan få folk til at se rødt.

- Det ene er, at man bliver vred, fordi der er manglende fremdrift. Man synes, de andre kører for langsomt, og man bliver forsinket af, at trafikken stopper op. Det andet er, at man bliver vred over, at andre laver fejl, kører hensynsløst eller glemmer at blinke, når de skal dreje. Og det tredje er vrede over andres vrede. For eksempel når man ser andre himle med øjnene eller vise fingeren, og så bliver man voldsomt provokeret af det, siger Jens Einar Jansen.

Krestian Gyldenløve Møller kan nikke genkendende til det meste, men særligt andre bilisters måde at køre på er en daglig kilde til irritation.

- Det er jo som at puste en ballon op, der til sidst sprænger. Jeg bliver irriteret, og så bliver jeg en smule sur, så lidt mere sur, småarrig, lidt mere arrig og så gal. Det er en proces, der ender med, at jeg sidder med høj puls og er vred, siger han.

- Det gør mig gal og arrig

Særligt én episode sidder fast i erindringen.

- Jeg kommer kørende på landevejen og skal ind ad en sidevej til venstre, så jeg bremser ned. Der kommer en modkørende, så jeg må vente. Inde ad sidevejen kommer en bil fra hjemmeplejen, men vedkommende orienterer sig slet ikke og kører bare lige ud på vejen foran bilen. Heldigvis er damen på landevejen opmærksom, men hun må helt op og stå på bremsen for ikke at smadre ind i hjemmeplejebilen, fortæller han.

- Mit hjerte sad helt oppe i halsen. Puls og det hele er bare helt oppe at ringe. Og det gør mig sur. Det gør mig gal og arrig at opleve sådan en situation, for det kunne jo være gået virkelig galt. Det gør mig sur, at folk ikke tænker sig mere om - at man ikke orienterer sig ordentligt. Det var modbydeligt, husker Krestian.

- Bagefter sad jeg og bandede og talte højlydt med mig selv i bilen; ‘hold nu kæft, det var sindssygt’ og ‘virkelig ros til den ældre dame, at hun var så opmærksom, at hun nåede at bremse’. Det nåede hun heldigvis, siger han.

Bider sig fast og holder øje

Det er situationer som den, der bekræfter Krestian i, at ulykker sker. At han kan køre nok så godt, men i sidste ende er det, der sker i trafikken, ude af hans kontrol, og han er underlagt sine medtrafikanters evner og opmærksomhed.

- Det går jo galt i trafikken på daglig basis, uden der er nogen, der egentlig laver noget ulovligt. Der sker uheld. Men hvis du begynder at bryde loven og de regler, der er for hastighed, øger du jo bare chancen for, at det går galt, siger han.

Derfor er Krestian selv opmærksom på alt omkring sig, når han sidder i bilen. Og har han først bidt mærke i en anden bilists kørsel, har han svært ved at give slip.

- Så begynder jeg at lægge mærke til personens kørsel, for nu er jeg allerede irriteret. Kører vedkommende det, vi må, eller kører vedkommende for stærkt? Har jeg en fornemmelse af, at vedkommende sidder og snakker i telefon? Hvis jeg allerede har oplevet, at vedkommende laver et eller andet, der skyldes uopmærksomhed, kan det jo være fordi, vedkommende sidder og snakker i håndholdt telefon eller ligger og leder efter noget i bilen. Det begynder jeg straks at lægge mærke til, hvis jeg allerede har bidt mærke i en bil, forklarer han.

Jeg er ikke bedre end dem

Når han først er oppe i det røde felt, er det vreden, der styrer ham, og paradoksalt nok er det nu ham, der er til fare for andre.

- Jeg har kørt over hastighedsgrænsen på grund af mit temperament, fordi jeg er blevet vred i trafikken. Det kan være, jeg har følt mig presset af en bil bagfra. Det bryder jeg mig ikke om, for jeg ved, at skal jeg lave en katastrofeopbremsning, så rammer han mig. Det er ubehageligt, og det har før i tiden ført til, at det er mig, der ligger og kører for stærkt. Så er jeg ikke bedre end dem, jeg sidder og bander og svovler over i min egen bil, siger han og afslører en smule af den selvrefleksion, der er blevet mere af med årene. 

Ikke mindst takket være kæresten, der gerne bemærker, når der ryger en sikring, og temperamentet går fra nul til hundrede.

- Hun påtaler det, når hun er med i bilen, og jeg smider et bandeord. Hun påtaler det, og det gør mig mere bevidst om, at sådan burde det ikke være, siger han.

Ifølge psykolog Jens Einar Jansen er vreden i bilen da også en særdeles ubehagelig oplevelse for dem, der er i nærheden.

- Når man eksploderer, bliver ens omgivelser påvirket, og ens relationer bliver påvirket af det. Det er jo en stresstilstand, man sætter sin krop i, men som man også sætter omgivelserne i, forklarer han og drager en parallel mellem det, der sker hos vejvrede bilister og den opførsel, man kan opleve i debatter på nettet.

- Man kan sammenligne det med, når man sidder på sociale medier og skriver facebookopslag eller kommenterer andres opslag på nettet. Man føler sig tryg i bilen og tror, man kan tillade sig ting uden konsekvenser, siger han.

Det er ikke bare mig, det går ud over

Men netop det med konsekvenserne er begyndt at fylde mere for Krestian.

Set i bakspejlet er vejvreden ikke så slem, som den har været. Alderen har gjort sit til at mildne temperamentet, og så har én særlig begivenhed for alvor sat skub i omtanken.

- Jeg har i hvert fald kunnet mærke en kæmpestor udvikling i den rigtige retning, da jeg blev far til en lille pige sidste år, fortæller han og afslører, at der er endnu et barn på vej til oktober.

Og skulle han glemme det, er autostolen på bagsædet en konstant påmindelse om, at der er nogle derhjemme, der venter på ham.

- Hvor jeg før i tiden bare var i øjeblikket, tænker jeg mere over tingene nu. Planter jeg den her bil i et træ, er der en lille pige, der ikke har en far mere. Det er ikke bare mig selv, det går ud over. Der er lige pludselig et andet menneske, der bliver ekstremt påvirket. Og har jeg min datter med i bilen, kan du presse mig, alt det du vil, du får mig aldrig nogensinde til at køre for stærkt, siger han.

Turen gennem Aarhus er ved at være slut, og Krestian kan køre mod hjemmet på Djursland uden ridser i lakken.

Han forklarer, at det at tale åbent om det har vist sig at være en vej ud af vreden.

- Det er jo ikke rart at snakke om et problem, man har. Det er det aldrig, men det giver et eller andet. Der skal mere til at provokere og irritere mig nu, og jeg er blevet bedre til at håndtere situationerne og bare lade det passere. Ni ud af ti gange kan det aldrig betale sig at blive vred. Det gavner ikke noget. Det er bare spildt energi, siger han og opfordrer andre, der bliver vrede i trafikken, til at sætte ord på det.

- Snak med nogen om det. Det kan have en positiv effekt. Det havde det i hvert fald for mig.

Kom med Krestian ud i trafikken her: