Krigsskib inviterer til åbent hus

Fregatten Esbern Snare lægger til kaj i Aarhus torsdag den 10. august og inviterer til åbent skib for offentligheden.

Udgivet Opdateret
Esbern Snare patruljerer blandt andet i de indre, danske farvande, Østersøen og Nordatlanten. Foto: Forsvaret

Opdateret den 12. august klokken 12.08: Skibet ligger ikke ved Navitas men derimod ved krydstogtskajen på Polensgade.

-

To helikoptere, to indsatsfartøjer og plads til en besætning på over 100 mand. Med sine 138 meter er fregatten Esbern Snare et af Danmarks største krigsskibe. 

Senest har Esbern Snare bekæmpet pirater i Guineabugten og beskyttet Danmark mod Rusland i Østersøen. 

Nu er de voldsomme arbejdsopgaver skiftet ud med åbent skib og rundvisning, når skibet indtager området ved Navitas og Domen i Aarhus på torsdag og weekenden over. 

Livet ombord 

Når Esbern Snare inviterer til åbent skib, kan du få et unikt indblik i hverdagen på et krigsskib, oplyser Aarhus Kommune. 

Som besøgende får man mulighed for at blive klogere på, hvordan Søværnet passer på Danmark i en tid med krig i Europa. 

Håndvåben og brandslukningsgrej er blot noget af det udstyr, som besætningen ombord vil fremvise til de besøgende, som bevæger sig ombord på skibet.

En karriere i Forsvaret

Besøget af Esbern Snare er også en mulighed for at snuse til livet i Forsvaret. Besætningen ombord på krigsskibet er en del af Søværnet, som er et af Forsvarets tre værn. 

Fredag den 11. august er borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard, også en tur forbi krigsskibet og ifølge ham er besøget kærkomment.

- I en tid med krig og internationale spændinger i Europa, hvor Danmarks vigtigste grænser faktisk går til søs og ikke til lands, er det godt at se flådens splitflag vaje over Aarhus, siger Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse. 

Dernæst mener den aarhusianske borgmester også, at rundvisningen på det store skib er en god mulighed for at inspirere børn og unge til at gøre karriere i Forsvaret. 

Esbern Snare er den ene af Søværnets to fregatter af Absalon-klassen. / Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her