Kufferten pakket med 1.257 tandbørster

Tandplejerstuderende rejser til udlandet for at hjælpe og få erfaring

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Til trods for en noget anderledes bagage så regner de to tandplejerstuderende ikke med, at der bliver problemer med, at få bagagen gennem security.

- Vi har lige et par tandbørster, og nogle tuber tandpasta som skal omrokeres, før vi har plads til det hele.

Mie Riis og Frederikke Messmann prøver at få plads til det sidste i kufferterne.

Man tager det måske lidt for givet, det der med at børste tænder to gange om dagen og at gå regelmæssigt til tandlæge.
Frederikke Messmann, tandplejerstuderende, Aarhus

De er tandplejerstuderende og er netop taget til Filippinerne.

Vi fangede dem dog inden afrejse.

Tand- og mundhygiejne kan variere meget fra land til land. 

- Kan vi gøre dem smertefri for et eller andet, kan vi give dem nogle oplysninger, de ikke var klar over. Børste tænder to gange om dagen for eksempel. Det er sådan nogle små ting, vi kan gøre en kæmpe forskel med, fortæller tandplejerstuderende, Mie Riis til TV2 ØSTJYLLAND.

- Man tager det måske lidt for givet, det der med at børste tænder to gange om dagen og at gå regelmæssigt til    tandlæge. Det er ikke alle børn i verden, som får lov til det, supplerer veninden og ligeledes tandplejerstuderende, Frederikke Messmann.

Anderledes bagage

Tilsammen har de to veninder 45 kilo tandbørster, tandpasta og andet tandhygiejne i kufferterne.

Tre tandplejerstuderende rejser til Filippinerne, mens 25 studerende i alt skal af sted.

De to veninder er færdiguddannede i sommeren 2019. 

Andre destinationer er Gambia, Japan og Grønland.

På tandplejeskolen i Aarhus mener man ikke, at den anderledes tandhygiejne i udlandet vil skræmme de studerende.

- Nej, jeg tror, at det er lige der, hvor de tænker, hold da op, der er godt nok brug for mig i den her verden, forklarer tandplejer på tandplejeskolen i Aarhus, Jensa Ottosdottir til TV2 ØSTJYLLAND.

Chokoladejulekalender

Rejsen har kostet 15.000 i egenbetaling. Ellers er der søgt legater, og veninderne har fået sponsorater.

Udover det velgørende aspekt, så tror de også, at udlandsopholdet vil give dem noget ballast.

- Jeg håber, at det gør mig til en bedre tandplejer. Det giver mig nogle andre ting med, som folk, der har været i Danmark, ikke har, siger Frederikke Messmann.

De to veninder skal være en måned i Filippinerne, og da det er i juletiden, er der derfor også pakket noget ekstraordinært, som ikke nødvendigvis hører sammen med sunde tænder.

En chokoladejulekalender blev nemlig spottet i en af kufferterne.

- Det er nok ikke særlig godt, men vi er af sted i december måned, så jeg tænker, at det lige er lovligt den her gang, slutter Mie Riis med et smil.

Hov, hvad er nu det, som har sneget sig med. 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her