Landsret frifinder 20-årig kvinde for deling af sexvideo

Vestre Landsret omstøder byretsdom og frifinder 20-årig kvinde, der delte omstridt sexvideo én gang

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Vestre Landsret har i dag frifundet en 20-årig kvinde, der delte sexvideo en gang. Foto: Phil Noble - Ritzau Scanpix

En 20-årig kvinde fra Aarhus er onsdag blevet frifundet ved Vestre Landsret for at have delt en omstridt sexvideo.

Kvinden blev 14. marts ved byretten idømt syv dages betinget fængsel ved Retten i Aarhus.

Men den dom har landsretten nu omstødt.

Så ikke video i detaljer

Dommere og domsmænd lægger vægt på kvindens forklaring om, at hun ikke så videoen i detaljer, før hun delte den med en klassekammerat.

Derfor kunne hun ikke vide, at de medvirkende personer blot var 15 år.

Flere end 1000 unge er sigtet for at have delt en eller flere sexvideoer med de to 15-årige. Videoerne stammer fra 2015 og er blevet heftigt delt på sociale medier.

Anklagemyndigheden har udvalgt ni prøvesager, der skal være en retningspil for strafniveauet i de mange sager, der venter i bunken.

VIDEO: I kølvandet på den opsigtsvækkende sag om delingen af en sexvideo talte TV2 ØSTJYLLAND med tre 9. klasses-piger fra Lisbjergskolen ved Aarhus. De har oplevet at få tilsendt links til mapper med sex-billeder, men de har ikke brudt loven. Videoen er fra januar i år.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her