To mænd fængslet for forsøg på manddrab og ulovlig tvang

Torsdag formiddag fremstilles to mænd på 18 og 21 år i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. De sigtes for forsøg på manddrab og ulovlig tvang

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Opdateret 15.25: De to mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger. 

----------

Østjyllands Politi fremstiller to mænd på 18 og 21 år for Retten i Aarhus kl. 10.30 torsdag formiddag.

Mændene sigtes for forsøg på manddrab og for ulovlig tvang.

Baggrunden er onsdagens uroligheder i Aarhus.

De to mænd sigtes for i aftes kl. ca. 20.03 at have skudt mod en 25-årig mand på Søndervangs Allé i Viby, hvorefter de flygtede fra stedet på scooter.

- Den 25-årige blev dog ikke ramt, men de to mænd flygtede hurtigt fra stedet i ukendt retning, oplyser Østjyllands Politi.

De sigtes også for at have tiltvunget sig adgang til en 24-årig kvindes bil på Viby Ringvej ca. 20 minutter senere og mod hendes vilje tvunget hende til at køre videre med dem.

- Den kvindelige bilist nåede dog ikke så langt, før en anden bil kørte ind foran hende og nogle mænd steg ud og hentede de to "passagerer" i hendes bil, siger Østjyllands Politi.

Øverst på siden kan du se, hvad politiinspektør hos Østjyllands Politi, Lau Thygesen, siger til sagen.  

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her