Nanna blev kaldt neger: - Tag hjem til Afrika
En mand ved et busstoppested bad Nanna Pedersen om at “tage hjem til Afrika”. Hun er en af et stigende antal danskere, der har været udsat for en hadforbrydelse, viser rapport.
29-årige Nanna Pedersen glemmer ikke den episode, der udspillede sig sidste år, da hun en eftermiddag blev overfuset af en mand ved et busstoppested i det vestlige Aarhus.
- Først spørger han mig, om jeg er muslim. Jeg siger nej. Så kommer han tættere på og siger, “er du ikke det, man kalder for en ‘neger’?", siger Nanna Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Nanna Pedersen fortæller, at hun var bange og alene ved busstoppestedet. Og selvom hun prøvede at undgå manden ved at gå over på anden side af gaden, stoppede manden ikke.
Racisme er vold. Om det er psykisk eller fysisk.
- Jeg bliver ved med at sige, at han skal stoppe, og prøver at undgå øjenkontakt. Men han bliver ved med at råbe forskellige skældsord som, “at jeg skal tage hjem til Afrika”.
Had til minoriteten
Nanna Pedersen er en af et stigende antal danskere og østjyder, der ifølge Rigspolitiets årsrapport om hadforbrydelser var udsat for en hadforbrydelse i 2020.
Tirsdag skal Folketingets partier stemme om et lovforslag, der har til formål at sætte hårdere og mere effektivt ind over for hadforbrydelser, der er steget for fjerde år i træk.
Ændringen i lovgivningen vil tydeliggøre, at også forbrydelser, som er delvis motiveret af had kan straffes som hadforbrydelser. Det fortæller Nikolaj Nielsen, ligebehandlingschef ved Institut for menneskerettigheder.
Læs også:
- Der har været en række sager, hvor der er blevet sagt noget meget racistisk i forbindelse med et overfald, og hvor retten alligevel har sagt, at det ikke var motiveret af had eller racisme, men at det var motiveret af en forudgående konflikt.
- I de sager kan man forestille sig, at man i højere grad vil være tilbøjelig til at anvende denne strafskærpelsemulighed ud fra en tankegang om, at det kan godt være, at der også var andre årsager til forbrydelsen, men at had til minoriteten spillede en rolle for motivet.
Flashback til barndom
Nanna Pedersen er sanger og sangskriver til hverdag samt uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium.
Hun er født og opvokset i Lystrup udenfor Aarhus, men brun i huden, fordi hendes far stammer fra det vestafrikanske land Guinea.
Hun fortæller, at hun efter episoden ved busstoppestedet snakkede med en ven, som opfordrede hende til at anmelde episoden til politiet. Og det gjorde hun.
- De noterede det som en hadforbrydelse. Og jeg kan huske, at det var vigtigt for mig, at det blev anerkendt og ikke afvist, siger Nanna Pedersen.
Men den ubehagelige oplevelse var ikke sådan lige til at ryste af.
- Jeg havde det rigtigt skidt psykisk i nogle uger efter. Jeg fik ret meget flashback til min barndom, hvor jeg var udsat for meget racisme. Det påvirkede mig meget, fordi min selvtillid og mit selvværd blev nedbrudt på nogle parametre.
Racisme er vold
Det har store personlige og samfundsmæssige konsekvenser at blive udsat for en hadforbrydelse.
Det fortæller diskriminationsforsker Mira Skadegård, der er ph.d. og adjunkt ved Aarhus Universitet.
- Racisme er vold. Om det er psykisk eller fysisk. Vold har altid konsekvenser. Det har konsekvenser for vores helbred, præstationsevne, arbejdsdygtighed og formåen.
- Og det har konsekvenser for samfundet som helhed.
Mira Skadegård mener ikke, at politikerne sætter nok ressourcer af til at sætte ind overfor racisme og diskrimination, når man ser på, hvor stort et problem det udgør i samfundet.
- Slet ikke. Det er ikke noget, jeg synes. Det er noget, jeg ved, når jeg sammenligner os med andre lande. Vi underkender problemet og tilfører ikke nok penge til forskning og uddannelse, siger Mira Skadegård.
Jeg synes, det er kedeligt, at vi har en stigning.
Politiets efteruddannelse bliver styrket fra 2022. Der sættes jo ind overfor problemet der?
- Hadforbrydelser er en lille del af udfordringen med diskrimination. Det er slet ikke nok til, at man kan forvente en ændring. Så kan vi bare give nogle få mennesker skylden, smide dem i fængsel, og problemet fortsætter. Det er symptombehandling, siger Mira Skadegård og tilføjer:
- Vi må arbejde med strukturerne såvel som de individer, der handler i tråd med dem.
Racistisk motiveret
Regeringen og støttepartierne Radikale Venstre, SF, og Enhedslisten bakker op om lovforslaget. Det meldte de ud i sidste måned sammen med udgivelsen af Rigspolitiets rapport.
Rapporten viser, at antallet af registrerede anmeldelser om hadforbrydelser er steget fra 569 sager i 2019 til 635 sager i 2020 på landsplan.
Den største motivkategori var de “racistiske motiverede” med 360 sager. Herefter fulgte de “religiøst motiverede” med 194 sager og endelig de “seksuelt orienterede” med 79 sager.
Knap halvdelen af episoderne fandt sted på offentlige steder som i Nanna Pedersens tilfælde, mens en fjerdedel foregik på internettet - særligt de sociale medier.
Den største kriminalitetstype var hadefulde ytringer efterfulgt af hærværk, trusler og vold. I alt 118 personer blev sigtet i 2020 i de 635 sager om hadforbrydelser.
Trods stigningen er der formentligt et stort mørketal.
Ifølge Justitsministeriets nye offerundersøgelse har mellem 8.300 og 15.100 personer i alderen 16-74 år oplevet at være udsat for en hadforbrydelse på et år.
Kedelig stigning
Hos Østjyllands Politi er sagerne steget fra 31 registrerede anmeldelser i 2017 til 67 i 2020 - dog kun med en lille stigning på fire anmeldelser det seneste år.
- Jeg synes, det er kedeligt, at vi har en stigning. Jeg havde håbet på, at vi kunne have fået et fald, siger politiinspektør Rene Raffo fra Østjyllands Politi.
Han fortæller, at politiet løbende holder møder og samarbejder med LGBT+-miljøet og de forskellige trossamfund om at stoppe udviklingen med hadforbrydelser.
- Én hadforbrydelse er én for meget, siger politiinspektør Rene Raffo og opfordrer til, at man anmelder det til politiet, hvis man har været udsat for en hadforbrydelse.
Efter det modtog jeg en masse beskeder og hadefulde kommentarer.
Synes du, indsatsen fra Østjyllands Politi har virket?
- Nu vil jeg sige, at stigningen sidste år er lille. Men jeg anerkender, at den er stigende, og det er fortsat noget, vi skal arbejde med. Men jeg synes også, at det er positivt, at flere af dem, der oplever at være udsat for en hadforbrydelse, anmelder det.
Vil I sætte ind med andre initiativer, eller vil I fortsætte den nuværende indsats?
- Vi fortsætter den indsats, vi har haft indtil nu. Hvis det er sådan, at vi i vores dialog med nogle af minoritetsgrupperne får identificeret, at der er noget andet, vi skal gøre bedre og anderledes, og som vi ikke gør nok af, så skal vi selvfølgelig kigge på det.
Hadefulde beskeder
Tilbage til Nanna Pedersen og episoden ved busstoppestedet sidste år. En af dagene efter episoden lagde hun en video på Facebook, hvor hun fortalte offentligt om ubehagelighederne.
- Den gik så lidt viralt. Efter det modtog jeg en masse beskeder og hadefulde kommentarer omkring min oplevelse, siger Nanna Pedersen.
Af den grund har hun ikke lyst til at stå frem med sit mellemnavn i dag.
- Så det endte med, at jeg blev nødt til at lave min adresse hemmelig. Fordi jeg var så bange og utryg. Aarhus er en lille by, og jeg skiller mig ud i mængden.
Nanna Pedersen er glad for, at politiet tog hendes henvendelse seriøst. Men hun håber samtidig på, at man fra politisk side gør mere for at komme hadforbrydelser til livs.
- Jeg føler, at der kunne blive gjort mere. Men jeg forstår godt, at det er svært at forstå vigtigheden og konsekvenserne, hvis man ikke er mine sko, siger Nanna Pedersen.
