Nu starter principiel retssag: Kan ramme 70.000 fleksjobbere
Byretten i Aarhus er sprunget over, fordi sagen kan få betydning for 70.000 fleksjobbere
En relativt lille og rutinemæssig afskedigelsessag fra Aarhus har fanget opmærksomheden fra de helt store arbejdsgiverorganisationer.
Sagen går i korte træk ud på, at en aarhusiansk tandlæge opsagde en medarbejder i fleksjob efter vedkommende udeblev fra en sygefraværssamtale.
Medarbejderens organisation, HK, mener ikke, at afskedigelsen var ok. Det er tandlægen naturligvis uenig i, og derfor er sagen endt i retten. Men får HK medhold, og skal medarbejderen derfor have en erstatning for uberettiget fyring, så bliver det første gang siden fleksjobreformen i 2013.
Det om noget er retfærdigt eller ej, det mener jeg er et politisk spørgsmål. Det skal domstolene ikke forholde sig til.
Derfor er sagen blevet principiel, og grunden til, at arbejdsgiverorganisationer som Dansk Arbejdsgiverforening med 14 organisationer under sig har fulgt sagen tæt, skal også findes i reformen. Med reformen blev lønnen til en fleksjobber nemlig opdelt mellem arbejdsgiver og kommune.
Det betyder, at lønnen fra arbejdsgiveren på papiret ser ud til – i tilfældet fra Aarhus – at være 13.000 kroner om måneden, selvom den pågældende medarbejder i alt fik 24.000 kroner brutto. De resterende 11.000 kom altså direkte fra kommunen og ind på lønkontoen uden om arbejdsgiveren.
Advokat: HK vil ændre retspraksis
Men når retten skal udmåle en erstatning for uberettiget fyring, så sker det udelukkende på baggrund af lønsedlen fra arbejdsgiveren, og derfor ville en normal erstatning på en til halvanden måneds løn altså efter reformen cirka være halveret. Derfor kræver HK nu, at arbejdsgiveren skal betale tre måneders godtgørelse.
Tandlægens advokat, Peter Blenstrup Nielsen, der har mange års erfaring med netop denne type sager og som også har skrevet en bog om emnet, undrer sig over, at HK vil forsøge at ændre retspraksis i stedet for at tage sagen op politisk, hvis de mener, at lovgiverne har begået en brøler med fleksjobreformen.
Jo flere byrder, der er, jo mindre incitament er der til at bruge den her ordning
- Det om noget er retfærdigt eller ej, det mener jeg er et politisk spørgsmål. Det skal domstolene ikke forholde sig til, de skal dømme efter, hvad der er gældende ret. Og i en sag som denne er retspraksis meget klar, det er fire, maks seks ugers godtgørelse, ikke tre måneder, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
DA frygter for arbejdsgivernes incitament
Bliver sagen afgjort i HK’s favør, frygter Dansk Arbejdsgiverforening at det vil få betydning for virksomhedernes lyst og vilje til at ansætte fleksjobbere. Og så mener de, at det er urimeligt, at en arbejdsgiver skal betale for, at lovgiverne glemte at tage højde for erstatningssager, da de lavede fleksjobreformen.
- Jo flere byrder, der er, jo mindre incitament er der til at bruge den her ordning, og det er ikke det, vi ønsker. Lavere godtgørelser og lavere løn betyder, at der er et incitament til at ansætte medarbejdere, der har særlige behov, siger Ann Marie Willemoes Jørgensen, der er politisk konsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening.
Hvis fleksjobber Camilla Vammen en dag skal ud og finde et nyt arbejde, tror hun, at det kan blive sværere, hvis HK vinder retssagen og de tre måneders godtgørelse.
HK mener til gengæld ikke, at deres medlem skal have en mindre kompensation, end vedkommende havde fået før reformen. Desuden vil en sag om uberettiget fyring kun opstå, hvis arbejdsgiveren begår en fejl i forbindelse med opsigelsen, og så er det også fair, at arbejdsgiveren betaler prisen, siger HK’s næstformand Mette Kindberg til TV2 ØSTJYLLAND.
Parterne mødes mandag klokken 10 i Sø- og Handelsretten.
