Alvorlig kritik lukkede friskole: Nu vil Emilie åbne den igen

Masser af fleksibilitet, tværfaglige projekter, udendørs aktiviteter og undervisning på tværs af klassetrin.

Kort sagt: Et sted, hvor der var plads til elever, der havde det svært og ikke kunne finde sig til rette i folkeskolen.

Det var ambitionen for Den Innovative Friskole i Trige nord for Aarhus.

Men trods ambitionerne om en friskole med højt til loftet, var der tilsyneladende også en bagside af medaljen. Der gik ikke engang to år, før skolen måtte lukke igen.

Men kampen for at lave en alternativ skole har de ikke opgivet. Folkene bag har planer for at genåbne skolen, som denne gang kommer til at se noget anderledes ud.

Det er på trods af, at skolen havde alvorlige problemer. Det kan man læse i den afgørelse, der kom ud af fire tilsynsbesøg fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, STUK.

Deres vurdering var, at skolen "i alvorlig grad" ikke har givet en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det fremgår af en delafgørelse, som TV2 Østjylland har set.

Som følge af den vurdering besluttede styrelsen, at den ikke længere ville støtte friskolen økonomisk med statstilskud.

Det resulterede i, at skolen gik konkurs og måtte lukke i april i år, men nu er der planer for, at de tomme lokaler i de røde murstensbygninger igen skal fyldes af børnestemmer, tavlekridt og skolebøger.

Kun for de mindste elever

Emilie Skaarup Bruhn, der var skoleleder på den nu lukkede friskole, er en af initiativtagerne til den nye Aarhus Naturfriskole, som planlægger at åbne i august 2025.

Denne gang udelukkende for indskolingselever fra 0. til 3. klasse.

Det skyldes blandt andet, at skolen blev kritiseret for manglende faciliteter som for eksempel et fysik- og kemilokale.

- Det skal eleverne først bruge i 7. klasse. Så har vi lidt tid til at få etableret det, siger Emilie Skaarup Bruhn.

Derudover skal de ældre elever have længere skoledage, og der er planlagt en udførlig læseplan for undervisningen.

Den anden skole lukkede, fordi der var flere mangler. Er I de rette til at starte en ny skole?

- Ja, det mener jeg faktisk. Vi har rigtig meget erfaring, og vi ved nu, hvad ministeriet efterspørger, og hvordan de tolker loven, siger Emilie Skaarup Bruhn.

Børnegruppe bliver udelukket

Selvom de forventer, at lokalerne bliver de samme, bliver elevsammensætningen det ikke.

- Vi kommer ikke til at lukke børn ind, som har svær skolevægring eller diagnoser, siger hun.

Beslutningen skyldes, at de ikke mener, at de har mulighed for at tilrettelægge undervisning, som kan tilgodese eleverne med udfordringer, hvis de samtidig skal leve op til styrelsens krav.

Det ærgrer Emilie Skaarup Bruhn, fordi hun kan se flere fordele i en mere broget elevflok.

- Jeg så sidst, hvor godt eleverne havde det på kryds og tværs, og hvordan vi samtidig kunne tilgodese nogle børn, som ikke passede ind i folkeskolen, siger hun.

Det har haft konsekvenser for nogle af de elever, som havde udfordringer og måtte stoppe på skolen.

- Jeg ved, at der er nogen, der er derhjemme, og som ikke er i et nyt skoletilbud. Det, synes jeg, er superærgerligt, når de var i vores tilbud fem dage om ugen, siger Emilie Skaarup Bruhn.

Selvtilliden er dalet

Et af de børn, der endnu ikke er i et nyt skoletilbud, er Ask på ni år.

Han gik på den tidligere friskole i Trige, men siden skolen lukkede, har han været hjemme på grund af skolevægring.

Det ærgrer hans mor, Lea Grey Haller, som dengang oplevede en søn, der endelig var begyndt at trives i skolen.

- Han blev enormt ked af det, og det var svært for ham at forstå, hvorfor skolen skulle lukke, når han nu havde fået nye venner, siger hun.

Ask havde tidligere gået på en skole, hvor det var svært med det sociale og de mange skift i løbet af dagen. Det betød, at han var på vagt over for de andre børn og fik skolevægring, fortæller Lea Grey Haller.

Men da han startede på Den Innovative Friskole, var der endelig nogle rammer, der passede Ask og hans behov.

- Her blev han mødt med "hvordan har du det?" fra de voksne, og han fik mulighed for at kunne trække sig, siger Lea Grey Haller.

Men da skolen lukkede, stoppede den positive udvikling.

 - Vi fornemmede klart, at hans selvværd dykkede, da han stoppede på friskolen, siger Lea Grey Haller.

Var du bekymret for det faglige niveau, da Ask gik på skolen?

- Nej, på ingen måde. Min søn lærte mere derude, end han gjorde i folkeskolen, siger Lea Grey Haller.

Ask er siden blevet udredt for autisme. Nu venter de på, at Ask bliver visiteret til et nyt skoletilbud af Aarhus Kommune.

- Jeg er bekymret for, om de kan finde et tilbud, der matcher ham, og hvor der ikke er for mange mennesker, siger hans mor.

Regler for børnenes bedste

Peter Bendix Pedersen er formand for organisationen Friskolerne. Han anerkender, at det er udfordrende at starte et nyt skoletilbud op, hvor lærere og elever først skal lære hinanden at kende.

- Det kan være nemmere at håndtere elevers forskellige udfordringer, hvis man er en del af et etableret klasserum og fællesskab, siger han.

- Jeg hører mange friskoler sige, at det kan være vanskeligt at finde ud af, hvor langt de kan gå i deres frihed og stadig være indenfor lovens rammer.

Selvom der er et krav om, at undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, så har friskolerne mulighed for selv at tilrettelægge en undervisning, der passer til netop deres gruppe af elever.

Han mener, at reglen er det rigtige og for elevernes bedste.

- I folkeskolen kan man gå videre på en ungdomsuddannelse. Man skal have de samme muligheder fra en friskole, selvom vejen til målet er formet anderledes, siger han.