Ny bog: Højbjerg-morderen var folketingspolitiker

Peer Kaae er ikke den første forfatter, som forsøger at få opklaret én af danmarkshistoriens mest omtalte kriminalgåder, Højbjergmordet. Men spørgsmålet er, om han bliver én af de sidste.

I bogen ”Maries Morder” præsenterer Peer Kaae en ny gerningsmand og et nyt motiv bag mordet på forstadsfruen Marie Lock-Hansen. Gerningsmanden vender vi tilbage til.

- Jeg fik en mail fra nevøen til Marie Lock-Hansen, som har undersøgt sagen i ca. 30 år. Han mente, at det var på tide at kigge på sagen med friske øjne, siger Peer Kaae om baggrunden for sit detektivarbejde.

De bemærkelsesværdige konklusioner er bl.a. blevet til på baggrund af grundig research i politiets arkiver i Odense. Peer Kaae er den første journalist, som har fået aktindsigt i politiets omfattende sagsmateriale.

Mord i det bedre borgerskab

Højbjergmordet har lige fra hændelserne fandt sted været en på mange måder bemærkelsesværdig sag. Ikke mindre end 20.000 personer er blevet afhørt, og politiet har brugt mere end 100.000 mandskabstimer på opklaringsarbejdet.

Et uforudset og tilsyneladende uforståeligt mord i det bedre borgerskabs forstadsidyl i 60’ernes smørhulsdanmark er i sig selv opsigtsvækkende.

Og når politiet fra sagens start sætter 40 mand på efterforskningen, er kimen lagt til mere end almindelig stor interesse.

Sagens midtpunkt, Marie Lock-Hansen, havde næppe forestillet sig, at hun skulle ende med at blive danmarkshistoriens mest efterforskede person, da hun voksede op i Lisbjerg som den yngste i en søskendeflok på seks.

Familien levede under fattige kår, men fandt alligevel penge til en præliminæreeksamen til Marie. Hun bliver beskrevet som en flittig og dygtig pige, og trods et forlist første ægteskab er Maries lykke gjort, da hun i 1953 bliver gift med den anerkendte og succesfulde ingeniør, Oscar Lock-Hansen.

Hun er tre år forinden startet som sekretær i Oscars ingeniørfirma i Aarhus.

Oscars liv før Marie

Marie er ikke ene om at have et mislykket ægteskab med i bagagen. Også Oscar havde været gift tidligere, og det er i virkeligheden her, at Peer Kaaes personlige efterforskning tager sit udspring; for hvem var Oscar Lock-Hansens ekskone?

I 1942 bliver Oscar gift med Vera Sørensen, og deres ægteskab møder tidligt en udfordring i jagten på at blive kernefamilie: Oscar er ikke i stand til at få børn. Derfor adopterer ægteparret i 1948 en pige.

I denne periode er Vera og Oscar Lock-Hansens nærmeste venner et ægtepar, som Peer Kaae kalder "Repræsentanten" og "Repræsentanens hustru".

Han er særdeles aktiv i Det Radikale Venstre, hvor han formentlig også lærer Oscar Lock-Hansen at kende. Hustruen er hjemmegående.

De to ægtepars venskab er stærkt, og de bygger således også et sommerhus sammen i Mariendal Havbakker i 1950.

Men i 1952 sker det usandsynlige: Vera er blevet gravid. Oscar mistænker sin hustru for at have været utro med sin bedste ven, Repræsentanten, hvilket senere hen bliver bekræftet.

Venskabet er slut.

Oscar bliver skilt fra Vera i 1953, og i forbindelse med skilsmissen indgår parterne en aftale, som sikrer Vera et hustru- og børnebidag fra Oscar på 700 kr. i måneden.  Oscars andel i sommerhuset i Mariendal Havbakker samt et engangsbeløb på 14.000 kr. tilfalder også Vera.

I samme år gifter Oscar sig igen - nu med den unge og smukke sekretær, Marie.

Ægtepagten

Oscars første ægteskab og uægte søn kan - ifølge Peer Kaae - i sidste ende betyde, at Oscars formue havner et sted, hvor han ikke nødvendigvis selv ønsker det.

Derfor tegner han og Marie Lock-Hansen en ægtepagt i 1967, som skal sørge for, at det bliver Marie, som arver alt efter Oscar. Hun bliver gjort til arving til villaen på Hestehavevej, og i tilfælde af skilsmisse skal hun have halvdelen af Oscars formue.

Det er en aftale, som i dag ville lyde på adskillige millioner kroner. Og det er en aftale som betyder, at Oscars mange penge ikke længere tilfalder ekskonen Vera og hendes søn.

Ifølge Peer Kaae får Repræsentanten nys om ægtepagten, og han er mildest talt ikke begejstret for udsigten til, at hans biologiske søn går glip af en stor økonomisk gevinst.

Derfor tager han på dagen, hvor ægtepagten skal tinglyses, hjem til familien Lock-Hansens hus på Hestehavevej 2B og sikrer sig, at ægtepagtens ene halvdel sættes ud af spil: Han ringer på døren, føres ind på kontoret og skyder her Marie Lock-Hansen.

Dermed falder ægtepagten.

Gerningsmanden

Repræsentanten bliver nøje beskrevet i "Maries Morder". Peer Kaae har ført samtaler med adoptivdatteren til Repræsentanten, som tegner et dystert portræt af en tyran med en splittet personlighed.

Han bliver beksrevet som både utilregnelig, ubehagelig, kommanderende og hånlig. Men hvis han skal opnå indflydelse eller på anden vis gøre sig til, virker han charmerende og veltalende.

Adoptivdatteren beskriver en episode, hvor Repræsentanten vil lære hende at svømme. Han holder hende under maven i vandet, men mister efterhånden tålmodigheden, da adoptiverdatteren ikke formår at svømme.

De går i stedet for op på badebroen, hvor Repræsentanten griber fat om livet på datteren, smider hende i vandet og udbryder:

- Så svøm da, for satan.

Han vender om og går hjem mod sommerhuset, mens en tilfældig strandgæst redder pigen i land.

Ved folketingsvalget i januar 1968 opstiller Repræsentanten som kandidat for Det Radikale Venstre og bliver valgt ind.

Ved samme lejlighed sidder politiet fra Aarhus og omegn og overvåger alle valgføre mænd med en fantomtegning i hånden. Ser de en mand, som kan minde om tegningen, skal de efterfølge ham.

Repræsentantens alder

Én af de største anker mod Peer Kaaes teori går på gerningsmandens alder.

Irma Rasmussen, som var hushjælp hus Marie og Oscar Lock-Hansen, var i mange år politiets hovedvidne. Hun er den eneste person, som med sikkerhed ser gerningsmanden, for hun sidder og drikker kaffe med Marie, da gerningsmanden ringer på døren.

Irma bliver selv skudt, da hun støder ind i gerningsmanden i entréen. Politiet vælger at afhøre hende på morddagen, og det er på baggrund af hendes beskrivelser, at politiet udarbejder en fantomtegning af gerningsmanden.

En tegning, som Irma aldrig bliver helt tilfreds med.

Irma Rasmussen beskriver en gerningsmand på 35-40 år, hvilket ikke stemmer overens med Repræsentantens alder i gerningsøjeblikket. Han er 59 år gammel i 1967.

Peer Kaae tror, at tegningen har holdt politiet fast i en bestemt opfattelse af gerningsmanden.

- Folk tror, at det var sådan, han så ud. Det er blevet vores billede på morderen. Tænk, hvis han så anderledes ud? Hun har kun 5-6 sekunder, den stakkels Irma Rasmussen, ræsonnerer Peer Kaae.

"Et imponerende stykke arbejde, men..."

Én af de personer, som har størst indblik i sagen om Højbjergmordet, er Preben Nibe. Han er pensioneret kriminalkommisær og var i mange år beskæftiget med opklaringsarbejdet.

Han har læst manuskriptet til Peer Kaaes bog, og den rutinerede politimand roser Peer Kaaes grundighed:

- Jeg er imponeret over det stykke arbejde, han har lavet - den research han har lavet - han har været utrolig langt omkring, siger Preben Nibe.

Ifølge Preben Nibe har Peer Kaae fat i den lange ende, når det gælder ægtepagtens centrale rolle i mysteriet, men selvom teorierne er sandsynlige, betyder det ikke, at Højbjergmordet er opklaret.

- Peer Kaae opridser jo et motiv til drabet - og det kunne godt være motivet til drabet. Om det er det, det ved jeg ikke. Han præsenterer også en gerningsmand. Om han er gerningsmand - det ved jeg heller ikke. Det er en teori - måske ovenikøbet en god teori, men der er jo ikke skyggen af et bevis, siger Preben Nibe.

Repræsentanten blev i sin tid afhørt af politiet en enkelt gang i forbindelse med faderskabet til Veras søn. Til spørgsmålet om, hvorvidt politiet skulle have vist mere interesse for Repræsentanten, lyder det fra Preben Nibe:

- Set i bakspejlet... Ja, måske.

Den rygende pistol

Trods Peer Kaaes nye bud på gerningsmand og motiv er sagen altså endnu ikke opklaret. Det fældende bevis mangler stadig. Men han føler sig alligevel overbevist om sin egen teori:

- Jeg er ret sikker, fordi der er rigtig meget, der peger i den retning og meget lidt, der peger imod det, jeg har fundet ud af.

Til trods for sin overbevisning efterlyser Peer Kaae stadig den rygende pistol:

- Jeg mangler det endegyldige bevis. Vi skal jo finde den pistol og de patroner. Den der Walther P-38 - den vil jeg rigtig gerne finde.

Til november er det 50 år siden, at Marie Lock-Hansen mistede livet i én af danmarkshistoriens mest sagnomspundne mordgåder, og står Peer Kaaes teori til trone, blev Marie offer i et spil om penge og personligt eftermæle.

Højbjergmordet er blevet til "sagen, der ikke vil dø", som én af Preben Nibes tidligere efterforskningskolleger kalder den.

Om politiet, de pårørende og offentligheden nogensinde kan sætte det sidste punktum i sagen, må tiden vise.