Ny undersøgelse: Journalistelever er ræverøde og radikale

Lige under 60 procent af journaliststuderende på anden eller tredje semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus stemmer enten Enhedslisten, Radikale Venstre eller SF.

Det viser en analyse, der er foretaget i forbindelse med skolens undervisning i statistik, som det borgerlige medie Kontrast har fået indsigt i.

Enhedslisten er det største parti med 24,3 procent af stemmerne, mens Radikale Venstre følger efter med 21 procent. Det står i stærk kontrast til den generelle befolkning, hvor den seneste undersøgelse fra Voxmeter viser, at 9,7 procent ville stemme Enhedslisten, mens kun 4,3 ville stemme på Radikale Venstre. 

Efter at statistikken blev offentliggjort, er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blevet mødt med kritik fra flere kanter.

Blandt andet skriver koncernchef for Berlingske Media Anders Krab-Johansen på Twitter, at ”det er skidt for mangfoldigheden i dansk presse” og, at han ”håber ledelsen og underviserne vil rette op på skævheden”.

Et potentielt problem

Uddannelseschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Henrik Berggren forstår kritikken, men synes også, at det er svært at sige, om det entydigt er et problem. Han understreger dog, at journalisterne skal afspejle samfundet og være diverse på parametre som etnicitet, socioøkonomisk baggrund og politisk overbevisning.

- Hvis vi optager en større del af dem, der stemmer på Enhedslisten, end der er i den unge befolkning generelt, så er det potentielt et problem. For der skal være diversitet, siger Henrik Berggren til TV2 ØSTJYLLAND.

Resultatet af undersøgelsen har dog ikke overrasket uddannelseschefen.

Læs også:

Handicappede på vej mod katastrofe: - Fuldstændig rystet og chokeret

- Hvis man ser på, hvordan unge generelt stemmer, unge med videregående uddannelse som vores, så tænker jeg, at der er en del uddannelser, der har skævhed, siger Henrik Berggren.

Optagelsesprøve kan blive ændret

Han fortæller, at en af årsagerne til skævheden kan findes i, hvordan historien om journalistfaget fortælles. Han mener, at historien om at holde øje med magthaverne og sætte fokus på samfundets problemer, muligvis tiltrækker venstreorienterede mere.

- Vi er i en afsøgende fase for at se, hvor stort et problem det er. Det kan godt være, at historien om faget kan fortælles, så den appellerer mere til andre, siger Henrik Berggren.

Læs også:

Derudover peger han også på optagelsesprøven som et sted, hvor man kunne sætte ind for at sikre en mere lige fordeling. Han kan dog ikke komme med nogle konkrete forslag til, hvad der skulle ændres i den for at give en mere blandet politisk overbevisning blandt de studerende.

Henrik Berggren understreger, at det, undersøgelsen viser, ikke nødvendigvis er et problem, da det er et øjebliksbillede. Men at det kan blive et problem, hvis den generelle journaliststand er overrepræsenterede i forhold de venstreorienterede partier.

- Der er så mange ting, der spiller ind. Men den helt grundlæggende debat om diversitet, synes jeg er væsentlig at rejse, siger han.