Nye avancerede lys skal pryde torv

Fra nu og flere år frem vil Store Torv i Aarhus være oplyst af hvide farvetoner, som kan styres alt efter årstiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Lyset er tændt fra nu og et par år ud i fremtiden som en forsøgsordning. Foto: Aarhus Kommune

Hvide nuancer af lys, der passer til årstiden, oplyser nu dele af Store Torv i Aarhus.

Det er en del af en forsøgsordning, som Aarhus Kommune og landskabsarkitektfirmaet Schønherr har udviklet for at erstatte Torvenes Brøndsløjfe, som populært blev kaldt Vanddragen.

Lyskilderne bliver indsat i udskæringer på den installation, som allerede er opsat på Store Torv.

Erstatningen af vanddragen er lige nu midlertidigt en form for opholdsplads med bænke og siddepladser.

De mange lys er forbundne til et fjernstyret system, og den hvide farve varieres. Formålet er at undersøge, hvilken farvetemperatur som passer bedst til torvet. I fremtiden kommer lyset muligvis til at erstatte gadebelysningen på torvet.

- Det er rigtig dejligt, at vi har fået det nye lys på Store Torv, og vi glæder os til at få tilbagemeldinger fra brugerne, siger Thomas Mee, der er projektleder i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune til TV2 ØSTJYLLAND.

Aarhus Kommune vil gerne have feedback fra borgerne, så de kan implementere en endelig løsning senere.

Ifølge Thomas Mee har projektet indtil videre koste lige knap en halv million kroner, hvoraf størstedelen er blevet doneret af Købmand Herman Sallings Fond.

- Lyskilderne bliver implementeret i siddemøblet som en del af en undersøgelse. Lyset, der hænger i luften på Store Torv skal i fremtiden skiftes ud, og det er et forsøg på en fremtidsløsning, siger Thomas Mee.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her