Østjyske rådhuse under lup
I aftenens udgave af Arkitektur'en kan du komme med helt ind under gulvbrædderne på Aarhus Rådhus
Østjyske rådhuse. Det er aftenens tema i Arkitektur'en. Rådhuse er stort set altid tegnet på en helt særlig måde, fordi det er en bygning, der skal vises frem for borgerne i kommunen på den bedst mulige måde.
Men den bedst mulige måde ser forskellig ud, alt efter hvilket årti vi befinder os i. Det bliver tydeligt, når Arkitektur'en kigger på Aarhus rådhus og Odder rådhus - det ene monumentalt og nærmest helligt. Det andet som skudt op af den jyske muld.
Arkitektur'en ser nærmere på kunstmuseer
I Aarhus stod det nuværende rådhus færdigt i 1941 - bygget på det der tidligere var en kirkegård. I 1995 blev bygningen fredet. De fleste kender det 60 meter høje grå tårn, men indeni er der skjulte skatte.
Gulvet er belagt med en uhyre sjælden og - i dag - helt ubetalelig træsort, og i byrådssalen prydes overfladerne med cubansk mahogni. I Odder stod rådhuset færdigt i 1972 og er på mange måder et mere diskret værk, om end det er skabt af rå og brutale materialer.
Du kan høre meget mere om Aarhus Rådhus og de sjældne træsorter i videoen øverst i artiklen.
Se hele udsendelsen torsdag aften kl 20.20 på TV 2 | ØSTJYLLAND. Du kan også se udsendelsen her