OVERBLIK: Det ved vi, og det mangler vi svar på om muligt terrorforsøg
Det er sparsomt med oplysningerne om sagen og sigtelserne i forbindelse med, at en 33-årig mand er sigtet for terrorforsøg. Få overblikket over sagen her.
En 33-årig mand, der med høj fart kørte en Mercedes gennem Frederiksgade i Aarhus 18. juli, er sigtet for terrorforsøg.
Det erfarer både TV 2 og Ekstra Bladet lørdag.
Men det er begrænset, hvad der er af information om sagen. Da den sigtede blev fremstillet i grundlovsforhør 19. juli, skete det bag dobbelt lukkede døre efter anmodning fra anklageren i sagen.
Det betyder, at journalister ikke må være til stede i retslokalet, og derfor har oplysningerne om sagen og sigtelserne været sparsomme.
Det næste retsmøde finder sted på tirsdag 16. august i Aarhus.
TV2 ØSTJYLLAND har søndag været i kontakt med politidirektør ved Østjyllands Politi Kirsten Dyrman. Hun kan ikke kommentere sagen, da den kører bag dobbeltlukkede døre.
Heller ikke anklager ved Østjyllands Politi Maria Buus ønsker at kommentere sagen til TV2 ØSTJYLLAND.
Det samme gælder for den 33-årige mands forsvarer, Torben Dyring Kledal, der ikke har nogen kommentarer, men tidligere til Ekstra Bladet har sagt, at hans klient nægter sig skyldig.
Stadig mange spørgsmål
Netop på grund af de dobbeltlukkede døre er det ikke offentligt kendt, hvad den 33-årige mands motiv var.
Ligesom det ifølge tidligere vicepolitiinspektør og drabschef i Københavns Politi Jens Møller Jensen heller ikke er til at sige, om det er den hasarderede kørsel ned gennem Frederiksgade, der er grund til terrorsigtelsen.
- Om det er den omstændighed, at han kører vildt ned ad gaden, og den efterforskning der i den forbindelse er pågået, eller om det ting man har fundet på hans computer eller noget andet, det ved vi ikke. Det må vi vente på retsmødet for at få klarhed over, siger Jens Møller Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Sigtet efter terrorparagraffen
Men der er ikke kun spørgsmålstegn at komme efter.
Det vi ved om sagen er, at en 33-årig mand nu altså er sigtet for terrorforsøg efter den såkaldte terrorparagraf, paragraf 114 i straffeloven.
Terrorparagraffen
Den danske straffelovs § 114, populært kaldet terrorparagraffen eller terrorismeparagraffen, definerer terrorisme i den danske lovgivnings forstand og skærper strafferammen for en række lovovertrædelser, hvis de vurderes at være begået med et terroristisk motiv - f.eks. med henblik på at skræmme en befolkning i alvorlig grad. I sådanne tilfælde er strafferammen optil livsvarigt fængsel.
Det sker efter at flere fodgængere den 18. juli på Frederiksgade i Aarhus måtte springe til side, da en ældre, sølvgrå Mercedes B-klasse pludselig kom kørende i meget høj fart med retning mod flere grupper af mennesker.
Ifølge Østjyllands Politi, der modtog en anmeldelse klokken 23.46 mandag, havde bilen været til stor fare for dem, der befandt sig i Frederiksgade.
Politiet beskriver i døgnrapporten, at bilen kørte forbi en afspærring for enden af gaden, rundt på fortovet og derefter med høj fart ad busgaden mod nord.
En patrulje fik efter en nærmere eftersøgning af bilen kontakt til føreren, der viste sig at være en 33-årig mand.
Det skete klokken 01.53 i Herskind vest for Aarhus, hvor manden måtte tilkalde vejhjælp, fordi han i et solouheld havde kørt dæk og fælg i stykker på bilen.
Ifølge politiet bemærkede betjentene to store knive i sidelommen ved førersiden. Den 33-årige mand havde også en mindre kniv i sin jakkelomme.
Derfor blev han i første omgang sigtet for flere overtrædelser af knivloven.
Dagen efter, d. 19. juli, blev den 33-årige fremstillet ved Retten i Aarhus. Her lød sigtelsen på, at han på hensynsløs vis havde forvoldt nærliggende fare for andres liv eller førlighed ved hasarderet kørsel.
Den 33-årige blev varetægtsfængslet i fire uger.
Betonklodser kan tyde på terror
Fire dage efter den hasarderede kørsel i Frederiksgade blev der sat betonklodser og blomsterkummer op i den nederste del af Frederiksgade.
Det fik Jens Møller Jensen, tidligere vicepolitiinspektør og drabschef i Københavns Politi, til at komme med følgende vurdering:
- Der er fortilfælde med sager fra Nice, Berlin og Stockholm, hvor terror er sket med køretøjer. Og de nye betonklodser kunne tyde på, at det er det, der har været forsøgt på her.
- De kan dog også være blevet sat op, fordi man nu er blevet bevidst om, at det er et potentielt sted for den slags hændelser, lød det fra Jens Møller Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.
Først var der ikke meget information at hente om, hvorfor de nye betonklodser og blomsterkummer var sat op, hos Østjyllands Politi eller Aarhus Kommune.
De ønskede hverken at be- eller afkræfte, om det havde at gøre med den hurtige Mercedes, der var kørt gennem gaden.
Læs også:
Men efterfølgende kaldte chefpolitiinspektør Klaus Arboe i et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND betonklodserne for "hastighedsdæmpende foranstaltninger" og oplyste, at de var sat op efter dialog med Aarhus Kommune.
Læs hele chefpolitiinspektør Klaus Arboes svar her
Efter episoden mandag i sidste uge, hvor en mandlig bilist kørte så hasarderet i Frederiksgade i Aarhus, at flere fodgængere måtte springe til side, har vi efterfølgende været i dialog med Aarhus Kommune for at undersøge muligheden for at lave nogle hastighedsdæmpende foranstaltninger på Frederiksgade, så det scenarie ikke kan gentage sig.
På baggrund af dialogen med Aarhus Kommune, og en efterfølgende byvandring, blev der i sidste uge sat nogle betonklodser og blomsterkummer op på Frederiksgade. Formålet med dem er ikke at forhindre, at biler kan køre ad Frederiksgade, idet det fortsat skal være muligt for fx redningskøretøjer at køre ind. Der er tale om hastighedsdæmpende foranstaltninger, der skal medvirke til at begrænse muligheden for at køre med høj fart i Frederiksgade.
Næste retsmøde finder sted på tirsdag d. 16. august. Her skal retten i Aarhus tage stilling til, om den sigtede fortsat, skal være varetægtsfængslet.
Jens Møller Jensen, tidligere vicepolitiinspektør og drabschef i Københavns Politi, vurderer, at der kan komme mere information ud til offentligheden efter retsmødet på tirsdag, men at det kan tage alt fra fire måneder til et års tid, før der ligger et anklageskrift.
