Populært royalt løb vender tilbage

Det royale motionsløb kommer igen til Aarhus.

Udgivet Opdateret
Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af Kronprinsens 50-års fødselsdag. Foto: Pressefoto.dk

Der er gode nyheder for motionslystne østjyder, når Royal Run løber af stablen i 2024.

Aarhus er nemlig for fjerde gang valgt til værtsby for det royale løb, og det vækker glæde hos borgmesteren.

-  Jeg glæder mig over, at Aarhus endnu engang får fornøjelsen af at være vært for verdens største royale løbefest. Med den kongelige familie i spidsen af løbet er Royal Run noget helt særligt, og der venter både deltagere og de mange tilskuere en flot, folkelig festdag i fællesskabets og bevægelsens tegn, siger borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) i en pressemeddelelse fra Aarhus Events. 

Finder løbeskoene frem fra gemmerne

Til Royal Run kan man vælge at gå eller løbe distancerne 1,6 kilometer, 5 kilometer eller 10 kilometer. 

Dette giver mulighed for at deltage på trods af konditionsniveau. 

Ifølge rådmanden for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (R), har festdagen inspireret mange til at begynde at løbe.

 - Royal Run er en fantastisk begivenhed, som både sætter fokus på motion og aktive fællesskaber. Kronprinsparrets enestående engagement har fået fat i en masse nye løbere og fået mange danskere til at finde løbeskoene frem fra gemmerne. Jeg er sikker på, at byens flotte rammer og den store opbakning rundt på ruten igen skaber en dag fuld af bevægelse og glæde i Smilets By, siger rådmanden i en pressemeddelelse fra Aarhus Events.

Royal Run arrangeres af Bevæg dig for livet, og bagved står DIF, DGI og Dansk Atletik. / Foto: Lars Møller

Sved på panden og smil på læben

Sidste år måtte aarhusianerne undvære løbet i Aarhus, og derfor er mange positivt stemt overfor løbets tilbagevenden. 

Dette gælder blandt andet hos Idrætsforeningen Aarhus 1900 Atletik og Løb, som står for afviklingen af løbet. 

- Det er dejligt, at Aarhus igen får besøg af Royal Run. Vi er stolte af endnu engang at være med til at levere de gode rammer for en festlig dag med sved på panden og smil på læben. Vi krydser fingre for perfekt løbevejr og håber på en lige så god stemning fra deltagere og publikum som i de tidligere udgaver af løbet, siger forperson for Aarhus 1900 Atletik og Løb, Ulla Kolding, i en pressemeddelse fra Aarhus Events. 

Royal Run finder som altid sted anden pinsedag. Salg af startnumre til Royal Run åbner formentlig i løbet af november.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her