Professor har skjult handicap - nu bryder hun tabuet
Helle Prætorius Øhrwald er professor og har hele sit liv været ordblind. Nu vil hun gøre op med samfundets opfattelse af ordblindhed.
Omkring 400.000 mennesker i Danmark anslås for at være ordblinde.
Alligevel er det ifølge Helle Prætorius Øhrwald stadigvæk tabubelagt at have læse- og skrivevanskeligheder, som hun selv har haft hele livet.
- Jeg står frem med min ordblindhed nu, fordi jeg er færdig med at gøre karriere forstået på den måde, at jeg sidder i en slutstilling som professor. Ville jeg selv have sagt det, hvis jeg var 29 år og på vej ind i en forskerstilling? Nej, det ville jeg nok stadigvæk ikke, siger Helle Prætorius Øhrwald, som er professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Hun føler, at man som ordblind er underlagt en betegnelse, som er meget voldsom taget i betragtning, at det for mange blot er en dysfunktion, som er den del af et bredt normalspekter.
Derfor vil hun gerne gøre op med samfundets opfattelse af ordblindhed som noget, der er en svaghed.
- Jeg synes, at det er vigtigt at fokusere på, at hvis folk er ordblinde, hvad kan de så i stedet for? Fokus skal flyttes fra, at man er ordblind, siger professoren, som tilføjer, at når man er ordblind, kompenserer man ofte for det og danner andre styrker.
Karrieren på spil
På grund af sin ordblindhed er Helle Prætorius Øhrwald blevet god til at genkende mønstre, hvilket har hjulpet hende meget i hendes karriere.
Alligevel er hendes ordblindhed noget, som hun har holdt for sig selv, da hun skulle kravle op ad karrierestigen, fordi hun mener, at det er noget, der stadigvæk bliver set negativt på.
- Hvis man gerne vil være med der, hvor beslutningerne træffes, er det begrænset, hvor meget negativ bagage man kan komme med. Hvis det ikke er noget, der belaster mig i arbejdet, synes jeg ikke, at det negative er noget, jeg ville begynde en jobsamtale med, siger Helle Prætorius Øhrwald, som derfor råder ordblinde til at fokusere på, hvad de er gode til, fremfor at tale om deres ordblindhed.
Efter hun for nylig stod frem med sin ordblindhed, har hun fået mange positive reaktioner.
Men det er også noget, der sætter tankerne i gang.
- Nogen har efterfølgende fortalt mig 'Gud, det vidste jeg slet ikke om dig', men hvis de nu havde vidst det, hvad havde konsekvenserne så været?, spørger professoren, som derfor personligt har det fint med, at hun ventede med at stå frem med sin ordblindhed.
Men for hende er det også vigtigt at understrege, at debatten ikke handler om hende.
- Årsagen til, at jeg stak næsen frem, er, at jeg ønsker en debat om rummelighed overfor kompetencer og at sende en besked til andre med specifikke indlæringsvanskeligheder om, at ens svagheder også kan være ens styrke, siger hun.
Okay ikke at være fejlfri
Helle Prætorius Øhrwald ville ønske, at ordblindhed ikke blev opfattet som et problem og set som en hindring, som hun mener, at vi alle ubevidst har en tendens til at gøre.
- Jeg tror stadigvæk, at man desværre let sætter lighedstegn ved, at hvis du ikke staver godt, så er du sjusket. Det er en automatisk reaktion, der er i samfundet. Man tænker måske ’hold da op, sikke et fjols’, siger Helle Prætorius Øhrwald.
Engang troede man, at ordblindhed var en sygdom
Ordblindeforeningens forperson, Gry Kaalund Nicolaisen, er enig i, at ordblindhed er tabubelagt i Danmark.
- Mange folk tror, at ordblindhed afhænger af IQ, og det gør det ikke. Mange har den opfattelse, at ’når du er ordblind, kan du ikke blive det og det' og det kan man godt. Man kan sagtens, selvom man er ordblind, siger Gry Kaalund Nicolaisen.
Hos Ordblindeforeningen gør de mange ting for at aftabuisere ordblindhed.
De producerer blandt andet videoer med eksempler på, at ordblinde sagtens kan opnå det samme, som ikke ordblinde personer.
- Vi har lavet videoer med for eksempel en folketingspolitiker og forfatteren Sara Blædel, omkring at være ordblind. For at afkræfte tabuet om ordblinde, som er i mange brancher om, at 'man da ikke kan blive det og det', siger Ordblindeforeningens forperson.
Hun fortæller desuden, at man engang troede, at dysleksi, som ordblindhed også kaldes, var en sygdom. Men at man heldigvis er blevet klogere i dag.
- Nogle steder i England rekrutterer de direkte folk med dysleksi, fordi de tænker på andre måder. Det er tilmed blevet et skill, som man kan tilvælge på sin LinkedIn profil, hvis man er ordblind. Der er sket en forandring på området, det er helt sikkert, siger Gry Kaalund Nicolaisen.
Hun kunne godt tænke sig, at man gav lidt mere rum til, at det er okay ikke at lave alt grammatisk korrekt hver gang.
- Kan man forstå budskabet af det skrevne, er det egentlig okay, at det ikke er fejlfrit. Er det for eksempel et godt paper, er det lige meget, at der er fejl i nutids-r, hvis man forstår meningen, siger professoren, som også fortæller, at mange i kreative fag, herunder forskning, faktisk er ordblinde.
Fra svaghed til styrke
Det er Helle Prætorius Øhrwalds ønske, at vi alle arbejder med vores opfattelse af ordblindhed, men hvordan det skal gøres, er hun endnu usikker på.
- Kulturændringer tager sin tid, men det er en del af diversitets- og tolerancedebatten. Det er svært at sige, hvordan man løser det. Men jeg tænker bare, at det er noget, der skal tage sin tid, siger hun.
Hun mener også, at ordblindhed kan være et usynligt handicap, som går under radaren, hvilket ikke nødvendigvis er positivt.
- Det er ikke nødvendigvis godt, at vi går under radaren. Det er en fed ting, hvis folk står frem med deres styrker og svagheder, siger Helle Prætorius Øhrwald, som understreger, at en svaghed netop godt kan være en styrke.
