Så dyr er Alex - og hun er bare en dråbe i havet

Natten mellem den 9. og 10. juli må politiet rykke ud til det botilbud i Aarhus-området, hvor Alex Aria Zelina Balógh flyttede ind først på sommeren.

Den 31-årige kvinde har købt piller på klods, og nu har pusheren sendt maskerede håndlangere ud for at opkræve betalingen. Derfor må vagterne på botilbuddet tilkalde politiet, og der må kaldes ekstra vagter ind for at nedtrappe situationen.

Samtidig har Alex Balógh indtaget en overdosis morfin i form af piller og tabletter, og der må tilkaldes en ambulance, da det vurderes, at hun er i livsfare.

Den slags episoder koster. Alex Balógh ved det godt, og hun har det ikke godt med det.

- Det skal ikke gentage sig igen. Det er ikke rart for andre folk, der bor her på matriklen, men det er heller ikke rart for en selv, siger hun.

Bopæl og vagter koster

Borgere som Alex Balógh, der eksempelvis kæmper med både stofmisbrug og psykiske problemer, er generelt én af de store udgiftsposter på social- og sundhedsområdet.

I Alex Balóghs tilfælde oplyser Aarhus Kommune, at botilbud, vagtordning og tillægsydelser i alt koster kommunen 3,7 millioner kroner om året. Det er penge, kommunen er nødt til at bruge, mens den varige løsning ikke er fundet.

Eksempelvis beløber alene vagtordningen sig til 5995 kroner eksklusive moms - om dagen.

- Jeg synes, det er virkelig dyrt, men for mig og for Aarhus Kommune er det vigtigt, at vi bliver ved med at sikre, at Alex har sin egen bolig og en tryg base der. Så må vi se på, hvad der skal til, siger Winnie Bjerre, der er stedfortrædende afdelingsleder i Rådgivning og Visitation af voksne i Aarhus Kommune.

Det er prisen for, at hun har et sted at bo og nogen, der passer på hende og sørger for de øvrige beboeres sikkerhed, når den udadreagerende adfærd kommer ud af kontrol.

Dertil kommer de omkostninger, der er forbundet med at tilkalde politi og ambulance, når den 31-årige kvinde går amok, tager en overdosis eller skal indlægges på hospitalet eller i psykiatrien.

Endelig er der udgifterne til hendes førtidspension og istandsættelse af de ting, hun smadrer, når vreden koger over.

Et trecifret millionbeløb

Og borgere som hende, der kæmper med psykiske, sociale og misbrugsrelaterede problemer, fylder en del i Aarhus Kommunes budget.

Tal, som Aarhus Kommune har trukket for TV2 Østjylland, viser, at kommunen i 2024 bruger over 628 millioner kroner alene på at skaffe tag over hovedet til den målgruppe i form af bofællesskaber og botilbudslignende ophold. 

I gennemsnittet koster det 603.712 kroner pr. person i år.

- Det handler om, at der bliver brugt mange personaleressourcer på at finde vinduerne, hvor vi kan nå borgerne. Det handler jo ikke kun om den her konkrete sag, det handler jo generelt om, hvordan vi kan få øje på, at nu er der et vindue, hvor vi kan sikre noget stabilitet. På den måde vil det være omkostningstungt, siger Winnie Bjerre.

Ekspert er ikke overrasket

At udgifterne løber op, kommer ikke bag på Lars Benjaminsen, der er seniorforsker hos VIVE med speciale i udsatte og hjemløshed.

VIVE har for nylig lavet en undersøgelse, der peger på, at udgifter til mennesker med såkaldte dobbeltdiagnoser generelt kan løbe op i svimlende summer.

- Vi kan se, at de har et forholdsvis stort forbrug af indsatser og ydelser rundt i velfærdssystemet. Det er både sundhedsydelser i psykiatrien og somatikken, det er ydelser på det sociale område. Og de er også i kontakt med kriminalforsorgen og retsvæsnet på grund af den følgekriminalitet, der følger med et misbrugsproblem, siger Lars Benjaminsen.

I rapporten kom forskerne blandt andet frem til, at alene borgere med dobbeltdiagnoser i alderen 18 til 24 år koster stat, kommuner og regioner en nettoudgift på 1,6 milliarder kroner.

Udgifter stiger med alderen

TV2 Østjylland har med dokumentaren ’Hvem skal redde Alex?’ afdækket, hvordan den 31-årige kvinde i årevis har været kastebold i systemet.

Alex Balóghs sag har affødt kritik fra både politikere, eksperter og interesseorganisationer, for at være et symptom på et alt for opdelt velfærdssamfund.

Hun tilhører en lidt ældre gruppe af borgere med dobbeltdiagnoser end den gruppe, der danner grundlag for undersøgelsen, men, ifølge Lars Benjaminsen, er der ikke noget, der tyder på, at udgifterne til borgere med dobbeltdiagnoser falder i takt med, at de bliver ældre.

- Nej, bestemt ikke. Vi har sammenlignet gruppen med 18-24 år med de 25-29-årige og de 30-39-årige, og tallene viser faktisk, at udgifterne bare bliver lidt højere, når vi taler om de ældre aldersgrupper, siger han.

Efterlyser samlet indsats

Der er, ifølge VIVE, cirka 9000 borgere i Danmark, der som Alex Balógh hører til den allersværeste gruppe af udsatte, der kæmper med både psykiske, sociale og misbrugsrelaterede udfordringer.

VIVE-undersøgelsen fra 2024 handler om den brede skare af dobbeltdiagnosticerede unge. Nogle af de 9000 er, ifølge Lars Benjaminsen, givetvis repræsenteret i undersøgelsen.

Så selvom den ikke kan bruges som direkte sammenligningsgrundlag, så er det en god indikation på, hvad omkostningerne kan være. Navnlig hvis den helhedsorienterede indsats udebliver, vurderer Lars Benjaminsen.

- De her tal kunne pege på, at der kunne være behov for netop at skabe en mere sammenhængende, integreret indsats, hvor man for eksempel samler funktioner fra både socialområdet, og sundhedsområdet, altså også behandlingsmæssige tilbud i et samlede integreret team, der kan hjælpe og støtte, siger han.

Alex: - Jeg er taknemmelig

Alex Balógh er godt klar over, at Aarhus Kommune har iværksat en stor indsats for at hjælpe hende, og at hun selv bærer et stort ansvar.

- Jeg er taknemmelig på mange områder, selvom det måske ikke virker sådan. Jeg har stort set fået alt, hvad jeg har peget på. Kommunen har hjulpet mig med så mange ting. Jeg havde ikke troet, at det ville gå så hurtigt, og at jeg ville få egen bolig, siger hun.

TV2 Østjylland har også besøgt Alex Balóghs adoptivforældre, Hans Grønbæk og Birgit Gundersen, i barndomshjemmet i Lime. Alex har afbrudt kontakten, så de ved ikke meget om datterens liv og færden de seneste ni måneder, men de håber fortsat, at hun kan få den hjælp, hun har behov for.

Birgit Gundersen er overrasket over, at kommunens indsats for at redde Alex nu løber op i flere millioner om året.

- Det er et svimlende beløb for mig. Jeg har svært ved at forestille mig, at det skal være så dyrt, men en indlagt eller indsat Alexandra koster lige så meget, tror jeg.

Til dem der måtte spørge, hvorfor samfundet skal betale for det, har Birgit Gundersen dog også et svar.

- Alexandra har ikke selv bedt om at have det sind, hun har. Hun har ikke bedt om at komme til Danmark. Der er meget, hun ikke har bedt om her i livet. Hun har slet ikke bedt om at blive født. Men hun er her, og hun fortjener et værdigt liv på lige fod med alle andre.