Skræk-dag i Tivoli: Vejret holder gæsterne væk

Søndag havde både Tivoli Friheden og Skandinavisk Dyrepark syv gange færre besøgende end der var budgetteret med

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Pølserne bliver skamstegte på grillen og kaffen bliver kold i både Tivoli Friheden og Skandinavisk Dyrepark i de her dage.

Vejret har straffet de to østjyske turistattraktioner temmelig hårdt denne sommer.

En dag som i går (søndag, red.) var skrækkelig.  Det værste mareridt som forlystelsespark, siger Henrik Olesen, der er direktør i Tivoli Friheden, til TV2 ØSTJYLLAND.

Men skrækkelig, ligefrem? Er det ikke blot en overdrivelse. Faktisk ikke. Tivoli Friheden havde søndag budgetteret med 4.000 gæster i løbet af dagen. Et realistisk niveau, blev det vurderet. Regnen ville noget andet, og den samlede total lød på 600 gæster.

Et billede de også kunne genkende hos Skandinavisk Dyrepark.

Der var langt mellem gæsterne, det må man sige. Det var en rigtig skoddag, når man har en udendørsattraktion, siger direktør Frank Vigh-Larsen til TV2 ØSTJYLLAND.

I Skandinavisk Dyrepark var der kun 100 gæster i løbet af dagen. Der var kalkuleret med 700 besøgende.

Netop på grund af det ustabile sommervejr er Tivoli Friheden nu begyndt at udvide åbningstiden til eksempelvis også at indbefatte julen – og det er der stor succes med.

Vi har åbent til jul, og der har folk et andet forhold til vejret, der må der gerne være noget nedbør fra oven i form af noget sne, siger direktør Henrik Olsen.

Se mere i tv-indslaget øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her