Smittebombe eller ej? Læger er uenige om håndtrykkets fremtid
En overlæge fra Aarhus Universitetshospital vil have håndtrykket tilbage efter epidemien er overstået. Men lægeforeningen kalder det en smittebombe.
Den ene kalder håndtrykket en smittebombe. Imens en anden savner den kontakt, det giver i mødet mellem læge og patient.
Siden corona-pandemien invaderede Danmark er håndtrykket forsvundet i samfundet generelt - og altså også i lægehuse og på hospitaler.
Men når corona-pandemien er overstået, bør læger og patienter igen give hånd til hinanden. Det mener en afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.
- Jeg synes, det giver en rigtig god kontakt. Det er en god måde at starte en dialog på, som kan handle om nogle meget personlige ting og det giver mig en række observationer, siger afdelingslæge Christian Wejse fra afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital til TV2 ØSTJYLLAND.
Det er formanden for Lægeforeningen, Camilla Ratchke, dog ikke helt enig i.
- Der er mange gode hygiejniske grunde til, at det ikke skal vende tilbage. Det er en lille smittebombe, som vi bliver mindet om herunder epidemien, sagde Camilla Ratchke for nyligt til TV2.
Nogle patienter har ikke lyst
Ifølge Lægeforeningen er det ikke utænkeligt, at der kan vente en fremtid helt uden håndtryk for foreningens 32.000 medlemmer - også efter coronavirus.
Men det mener afdelingslæge Christian Wejse ikke, at der er grund til.
- Det er ikke en smittebombe. Det er en potentiel smittekilde, og den kan man håndtere ved at tage hånd om håndhygiejnen, siger afdelingslægen og uddyber:
- Jeg mener sagtens, at man kan give håndtryk på en forsvarlig måde – ikke lige nu, hvor vi står midt i en pandemi, men bagefter ved hjælp af en høj håndhygiejne.
Det er ikke en smittebombe. Det er en potentiel smittekilde.
Han forventer dog, at nogle patienter fremover ikke vil have lyst til at give hånd. Men sådan var det også tidligere. Og det er helt i orden med overlægen. Han håber dog, at de fleste vil gøre som tidligere.
Lægeforeningen er blevet bedt om at gøre sig nogle overvejelser om håndtrykket, og det er derfor, at overlægen og Lægeforeningen forholder sig til emnet.
HÅNDTRYKSHISTORIE
- Håndtrykket kan spores helt tilbage til oldtiden, og først var det at trykke hænder en måde at forsegle en aftale eller alliance på.
- Første gang, et håndtryk er beskrevet i Danmark, er i Jyske Lov fra 1241. Blandt andet trykkede brudens far og brudgommen hænder, før et ægteskab blev indgået.
- Alle nye studenter på Københavns Universitet skulle i 1700-tallet give rektor hånd på, at de ville overholde universitetets love.
- Det var først i 1900-tallet, at håndtrykket blev en almindelig hilsen og langsomt udkonkurrerede andre hilseformer som for eksempel at kippe på hatten. Et håndtryk blev et symbol på lighed.
Læser patientens sindstilstand
Hos PLO - de praktiserende lægers organisation - anerkender formanden smitterisikoen ved håndtrykket. Men han mener ligesom Christian Wejse, at håndtrykket tilføjer noget særligt til relationen mellem læger og patienter i landets almene praksisser, for eksempel fordi hilsenen giver nogle vigtige informationer om patienten.
- Særligt, hvis man kender patienten godt, kan man læse deres sindstilstand i håndtrykket, og der har det en vigtig værdi. Det samme gælder til sidst i konsultationen, hvor det fungerer som en slags håndslag, siger Jonathan Schloss til TV2.
Blandt andet derfor tror han, at en del praktiserende læger vil vende tilbage til gestussen med at trykke hænder. Men det bliver ikke nødvendigvis hos alle.
