Stærkt trafikeret rundkørsel spærres af i weekenden

En rundkørsel i Aarhus bliver lukket i weekenden, så et fjernvarmerør kan blive omlagt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er i denne rundkørsel, at der i weekenden skal arbejdes på fjernvarmerør. Foto: Google Street View

I weekenden bliver den trafikerede rundkørsel, hvor Rosenvangs Allé og Jyllands Allé mødes i Aarhus, lukket af. Der skal lægges nye fjernvarmerør, da der tidligere på året skete et brud på det ene af dem. 

- Sommetider kommer der brud på vores rør. I det her tilfælde skete det sidste efterår. Vi valgte at vente med at lave den store omlægning og satte i første omgang et "plaster" på, da det var en tid på året, hvor der skulle produceres mere varme, fortæller Elsebeth Arendt, fjernvarmechef for AffaldVarme Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND.

Reparationen af rørene er en større procedure. Rørene fragter 100 grader varmt vand, og derfor skal det først være lukket af i et par dage, før der kan arbejdes på dem.

Elsebeth Arendt fortæller dog, at projektet ikke er farligt, og at de har helt styr på det.

- Vi har et par brud om året, så det er ren rutine, siger hun. 

Arbejdet kan dog få betydning for trafikken i Aarhus henover weekenden, da Fredensvang Runddel er en af de mere trafikerede steder i byen. 

Du kan på kortet herunder se, hvilke veje der er lukket af. 

Her er en oversigt over, hvilke veje der bliver spærret af i weekenden. Den grønne markering viser, hvor der fortsat vil være mulighed for gennemkørsel.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her