Sygehus skal finde 100 millioner: Sosu'er og sygeplejersker mister jobbet
På grund af interne omprioriteringer skal udvalgte afdelinger på Aarhus Universitetshospital finde 100 millioner kroner, og det vil koste stillinger.
100 millioner kroner.
Så mange penge har Aarhus Universitetshospital brugt for meget. Derfor skal bæltet nu strammes gevaldigt ind, så der igen kan skabes balance på budgettet.
- Det er sådan på alle hospitaler, at der er udgifter, som stiger. Det kan være mange flere patienter på et givent område, det kan være udgifter til udstyr og så videre. Alle hospitaler er nødt til løbende at omprioritere, og det er baggrunden for, at det har været nødvendigt at reducere i budgetterne ude på afdelingerne, fortæller hospitalsdirektør Thomas Balle Kristensen til TV2 Østjylland.
Hospitalsdirektøren er ikke meget for at kalde det for en "besparelse".
Han holder sig i stedet til at kalde det for "omprioriteringer", fordi der ikke bliver skåret i hospitalets samlede budget.
- Det vil, de steder hvor man skal bidrage, opleves som en besparelse, men hospitalets samlede budget bliver ikke reduceret i den sammenhæng. Parallelt sker der dog ikke mindst på det administrative område en betydelig besparelse, som er fælles for hele landet, fortæller Thomas Balle Kristensen.
En række afdelinger på hospitalet har nu fået at vide, hvor mange penge de hver især skal finde i omprioriteringsøvelsen. Afdelingerne kan selv administrere, hvordan de vil nå i mål, men det vil komme til at koste ansatte jobbet.
- Der er ikke nogen prioritering af faggrupper i denne sammenhæng, men da langt størstedelen af hospitalets udgifter er lønudgifter, betyder det, at vi skal være lidt færre medarbejdere for at opnå økonomisk balance, fortæller hospitalsdirektøren.
Bekymret for arbejdsmiljøet og patienterne
Hvor mange ansatte, der ender med at vinke farvel til AUH som arbejdsplads, er endnu uvist. Det er de enkelte afdelinger i gang med at klarlægge.
Det er dog bekræftet, at der alene på afdelingen for lever-, mave-, og tarmsygdomme bliver afskediget to sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent.
Det er en beslutning, som fællestillidsrepræsentanten for sygeplejersker og radiografer, Marianne Østerlund Madsen, har svært ved at forstå.
- Det er fuldstændig paradoksalt, at vi på den ene side mangler sygeplejersker, og på den anden side er vi nu begyndt at opsige sygeplejersker, fordi økonomien ikke er til at beholde dem, vi har, fortæller Marianne Østerlund Madsen, der i øvrigt ikke giver meget for ordet "omprioritering".
- Det er jo lige meget, om man bliver besparet eller omprioriteret. Vi har ikke økonomi til at have de medarbejdere, vi har i dag. Som medarbejder er der ikke meget forskel på, om det er besparelser eller omprioriteringer, siger hun til TV2 Østjylland.
Hun er ikke afvisende overfor, at den kommende omprioritering - eller sparerunde - vil få konsekvenser for både de ansatte og patienterne.
- Nogle patienter vil opleve mindre kontakt til sygeplejersker og få mindre sygepleje, og for sygeplejerskerne kommer det til at opleves som mere travlhed, fordi der er færre kollegaer til flere patienter, fortæller Marianne Østerlund Madsen, der samtidig understreger, at flere afdelinger i forvejen har været udfordret med bemandingen, da der i Region Midtjylland har været et kvalificeret ansættelsesstop siden den 26. oktober 2023.
- Vi har masser af afdelinger, som har undladt at ansætte. De har oplevet at have vakante stillinger, som man ikke genbesætter, så de har jo en oplevelse af at være færre medarbejdere til flere patienter, fortæller Marianne Østerlund Madsen.
Hvad er et kvalificeret ansættelsesstop?
Stillinger der bliver ledige, skal i videst mulige omfang ikke genbesættes.
Er det afgørende for driften, at genbesætte stillingen med det samme så kan der søges dispensation til opslag af stillingen hos hospitalsledelsen/et koncernledelsesmedlem, som afdelingen har reference til.
Ansættelse af vikarer, eller forlængelse af tidsbegrænsede ansættelser kræver også godkendelse hos hospitalsledelsen/ et koncernledelsesmedlem som afdelingen refererer til.
Nye stillinger, der ikke tidligere har været besat, kan som udgangspunkt ikke oprettes i perioden, medmindre det godkendes af ovennævnte.
Kilde: Region Midtjylland
Hospitalsdirektør Thomas Kristensen håber ikke, at de kommende afskedigelser får konsekvenser for hverken patienter eller ansatte, men han tør heller ikke udelukke det.
- Det skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at undgå, men vi kan ikke udelukke, at der kan opstå situationer, hvor det får betydning. Vi prioriterer akutte patienter, kræft og livstruende sygdomme, og så kan der være andre patienter, der må vente lidt længere. Det hjælper den her situation ikke på, men det er en opgave, som vi også skal prøve at finde løsninger på, siger Thomas Kristensen.
En tid fyldt med dilemmaer
Ifølge direktøren er det ikke nogen let tid at drive hospital i. Efterspørgslen på sundhedsydelser stiger, rekrutteringsudfordringerne står i kø, og økonomien er stram.
- Vi er i en tid fyldt med dilemmaer i sundhedsvæsnet, hvor vi har en stor opgave, vi skal løse, men vi har svært ved at finde ressourcerne til at løse den opgave, siger Thomas Balle Kristensen, inden han lægger op til, at man skal til at finde nye måder at drive hospital på i hele landet.
Skal I gøre det samme for mindre?
- Vi skal gøre noget andet for mindre. Vi skal finde en anden måde at varetage opgaven på. Vi skal blandt andet understøtte patienterne i at gøre mere selv, vi skal have ny teknologi, og vi skal være bedre til på et fagligt grundlag at prioritere vores indsats, siger Thomas Balle Kristensen.
Det giver fællestillidsrepræsentant Marianne Østerlund Madsen ham til dels ret i.
- Det er rigtigt på den lange bane, men de her besparelser skal findes lige nu og her, og det kommer til at gå ud over medarbejderne og patienterne, siger hun.