Sygeplejersker på corona-afdeling går grædende hjem dag efter dag: - Vi føler os utilstrækkelige

Utilstrækkelig.

Det er det første ord, der falder den 28-årige sygeplejerske Arththy Anandaratna ind, da hun bliver spurgt om, hvordan det er at være én af de sygeplejersker, der tager imod covid-19-patienter, ti måneder efter pandemien brød ud i Danmark.

- Jeg føler mig utilstrækkelig. Det er både over for mig selv, over for mine kollegaer og over for mine patienter. Jeg føler, det er svært at være sygeplejerske lige nu, siger Arththy Anandaratna til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- Jeg har altid været god til ikke at tage arbejdet med hjem, men det kan jeg ikke lade være med i de her tider, for jeg føler ikke, jeg gør mit arbejde ordentligt, selvom jeg gør alt, hvad jeg kan. Jeg er gået grædende hjem flere gange, og der er mindst én af mine kolleger, der græder på hver vagt, og det er virkelig forfærdeligt, siger hun.

Arththy Anandaratna har været på afdelingen for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital i knap et år. Hun nåede lige præcis at hoppe i den hvide kittel, inden alt blev vendt på hovedet.

Pludselig stod hun over for en covid-19-patient, og før hun nåede at se sig om, var den hvide sygeplejerskeuniform skiftet ud med visir, mundbind, handsker og en dragt, der dækkede en stor del af hendes lille krop. Hun lignede mest af alt en, der var på vej ud i rummet. 

- Jeg synes, det er så fedt at være frontsygeplejerske, og i begyndelsen var det megaspændende og megafedt. Det var lærerigt, og vi lærer stadig meget. Det er som om, tsunamien bliver ved med at komme og aldrig stopper. Min grænse er ved at være nået, men jeg er heller ikke typen, der bare giver op, siger hun og fortsætter:

- Vi mangler hænder, og jeg føler, at politikerne har et puslespil, som skal samles, men de kan ikke finde ud af at samle det rigtigt. Erhvervslivet bliver grebet, og det er rigtig godt, men der er ingen, der griber os. Vi vælter bare. Der er intet sikkerhedsnet under os. Hvem griber os, når vi vælter?, spørger hun.

Arththy Anandaratna holder fast i formuleringen “når vi vælter” og ikke “hvis vi vælter”, for lige nu er det kun et spørgsmål om tid, før korthuset bryder sammen.

Kan gå udover patientsikkerheden

Arththy Anandaratna har taget imod coronapatienter fra dag ét, men trætheden, frustrationen og magtesløsheden melder sig også hos sygeplejersker, som er kommet til afdelingen, efter pandemien brød ud i landet.

Heriblandt 26-årige Katrine Tjustrup. Hun har været på afdelingen siden august, og hos hende er det første ord, der popper op, også utilstrækkelighed.

- Det vi oplever, er, at vi er under et ekstremt pres. Helt personligt synes jeg, at det, der fylder mest, er følelsen af utilstrækkelighed, som sætter sig i maven. Det er både over for sig selv, sine patienter, pårørende og kolleger, siger Katrine Tjustrup til TV2 ØSTJYLLAND, og fortsætter:

- En af vores fornemste opgaver som sygeplejersker er at være der for vores patienter og deres pårørende, men det kan vi bare ikke lige nu. Hvordan skal jeg kunne være noget for andre, når jeg ikke har overskud til at være noget for mig selv?, spørger hun.

Ifølge de to kolleger Katrine Tjustrup og Arththy Anandaratna er covid-19-patienter meget tunge patienter, da de er isolationspatienter, og derfor kræver mere tid end deres øvrige patienter på afdelingen.

- Vores bemanding ser godt ud på papiret, for vi er en del sygeplejersker i forhold til de antal patienter, vi har, men der bliver bare ikke taget højde for, at det er isolationspatienter, vi har. Det tager ekstra tid at passe og pleje isolationspatienter. Blandt andet fordi, man skal have tøj af og på og spritte af osv. Kapaciteten hænger bare ikke sammen, siger Katrine Tjustrup og fortsætter:

- Nogle af vores patienter har fortalt, at de undgår at ringe efter hjælp, fordi de kan mærke, hvor presset vi er. Og det er jo katastrofalt. Det kan det i hvert fald blive. Det er vores fornemste opgave at være der for de indlagte patienter, som har brug for vores pleje og behandling. Men hvis de undlader at ringe efter hjælp, når de har behov for det, kan vi jo ikke udføre denne opgave tilstrækkeligt, siger hun.

Katrine Tjustrup og Arththy Anandaratna understreger, at personalet på afdelingen gør det bedste, de kan for at passe på patienterne, og på nuværende tidspunkt mener de ikke, patienterne bør være nervøse for at blive indlagt på afdelingen. 

Berettiget kritik

Katrine Tjustrup og Arththy Anandaratna lægger vægt på, at de på trods af det ekstreme pres er glade for at arbejde på afdelingen.

- Hvis der er noget, vi værner om på vores afdeling, så er det vores kolleger – såvel som sygeplejersker og læger. Vi er en meget omsorgsfuld afdeling, men i den her tid er det svært. Vi kalder os selv for familie, for vi er bare så tætte, siger Katrine Tjustrup.

De to kolleger mener også, at ledelsen gør, hvad de kan for at hjælpe dem.

- Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke peger fingre ad nogen, og jeg kritiserer ikke vores ledelse. Vores ledelse arbejder for at hjælpe os med at komme igennem det, og de er meget lydhør. Men de skal vide, at det faktisk står ret slemt til, siger Arththy Anandaratna. 

Direktøren på Aarhus Universitetshospital forstår udmærket de ansattes kritik.

- Det er en helt berettiget kritik. Der er meget, meget travlt. Med den travlhed er der pres på og større belastning på alle, der er involveret i det her. Det er en meget svær opgave, vi løser. Vi har løst den siden marts, og det trækker ud, siger Poul Blaabjerg, der er hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital, til TV2 ØSTJYLLAND lørdag.

Lars Østergaard er leder på afdelingen for infektionssygdomme, og han anerkender også, at personalet løber for stærkt.

- Det har været et langvarigt pres, som har stået på i ti måneder. Vores plejepersonale er ekstremt dygtige, pligtopfyldende og seje, men jeg kan godt forstå, de er trætte og udkørte nu. Det er ekstremt belastende at skulle forholde sig til skiftende retningslinjer og udfordrende at arbejde med patienter i isolation. Der skal ske noget nu, for det er alt for tidligt at blive træt. Vi skal igennem de næste mørke måneder, også selvom vaccinen måske kan give et lyspunkt for en ændret situation til foråret, siger Lars Østergaard til TV2 ØSTJYLLAND.

Nye tiltag på vej

Lars Østergaard fortæller også i dag, onsdag, at ledelsen lige nu arbejder på at finde en ny måde, de kan gøre det på.

- Der er mangel på sygeplejersker, og jeg tror ikke, det er muligt at få mere personale fra andre afdelinger, så længe der stadig er fuld drift og samtidig pukkelafvikling fra foråret, så vi skal se på nogle helt nye muligheder, og der bliver vi nødt til at være kreative.

Lars Østergaard fortæller, at afdelingen har slået en række stillinger op, hvor de søger sygeplejersker, men de har fået minimal respons. Derfor vil de nu søge medicinstuderende, som kan være i lægevikariat på afdelingen og hjælpe de nuværende sygeplejersker.

- Vi har også netop igangsat mindfulness og psykolog-tilbud til vores sygeplejersker på afdelingen, så vi på den måde kan hjælpe dem med at koble af og sikre mod udbrændthed. Vi håber også, de kan blive inddraget i at hjælpe til med nogle af vores forskningsprojekter, så de ikke skal være under pres i patientplejen fra morgen til aften, siger han.

Kan I godt tage sygeplejerskerne ud til forskningsprojekter, når I mangler hænder?

- Nej, det kan vi ikke, men alternativet er, at vi ikke har nogle hænder. Sygeplejerskerne har brug for de allerbedste arbejdsforhold, som vi kan give dem med de midler, vi har til rådighed, siger han. 

Personale løber stærkt i hele regionen

Det er ikke kun personalet på afdelingen for infektionssygdomme på Aarhus Universitets Hospital, der føler sig presset. Ifølge fællestillidsrepræsentantsuppleant på Aarhus Universitetshospital Vibeke Bak, så føler sygehusets ansatte sig presset til grænsen på en stor del af afdelingerne.

- Nu begynder det lige så langsomt at tære på os, fordi vi stadig skal passe driften og afvikle den pukkel, der er. Vi har stadig kræftpakker og hjertepakker, der skal passes. Det bliver på bekostning af det, hvis vi ikke passer på det personale, der er rundt omkring på alle afsnit, siger Vibeke Bak til TV2 ØSTJYLLAND lørdag.

Det er heller ikke kun på Aarhus Universitets Hospital, sygeplejerskerne løber stærkt.

Presset på sundhedspersonalet i hele Region Midtjylland er lige nu ekstremt. Det gælder altså både på Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Horsens og Regionshospitalet Silkeborg.

Sådan lyder det fra formanden for hospitalsudvalget og medlem af regionsrådet for Socialdemokraterne Henrik Gottlieb Hansen, som samtidig anerkender, at landsdelens sundhedspersonale løber hurtigere end nogensinde før.

- Jeg synes, det er meget voldsomt for dem. Det må vi anerkende. Der er også travlt, når vi kører normal aktivitet, og nu er der corona, der giver ekstra aktivitet. Der er grænser for, hvor længe man kan bede folk om at arbejde rigtig meget ekstra. Man skal også kunne tåle det menneskeligt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND lørdag.

Bekymringer står i kø hos sygeplejersker

Trætheden og det, der mærkes som en knude i maven, vokser sig større og større hos Arththy Anandaratna og Katrine Trustrup og mange af deres kolleger. Og bekymringer om, hvad tiden og coranapandemien bringer med sig, står i kø.

Lukker en afdeling på et hospital pludselig ned igen, som man så i Horsens for to uger siden, bliver endnu et plejehjem udsat for massiv smitte og hvad med alle de personer, der er blevet smittet omkring minkfarmene i Midt- og Vestjylland?

- Hver gang man kommer på arbejde, er der en form for usikkerhed. Man aner ikke, om et nyt plejehjem er nedlagt, om et sygehus er lukket ned eller noget tredje. Det er lige til at få ondt i maven over, siger Arththy Anandaratna.

Mens Arththy Anandaratna står der på afdelingen for infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital i sin covid-19-dragt med visir, mundbind og handsker og ligner en, der er på vej ud i rummet, drømmer hun om, at rejsen snart slutter, og at en ny rejse med vacciner og flere hænder snart begynder.

TV2 ØSTJYLLAND har forelagt kritikken for Statsministeriet og Sundheds- og ældreministeriet. Det har dog ikke været muligt at få en kommentar fra de to ministerier.