Tre mænd snød spilautomater for 5,6 millioner kroner

Mændene har uberettiget fået udbetalt mere end 5,6 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale mod tre mænd i alderen 27, 37 og 39 år for i april 2023 at have svindlet med spilgevinster for flere millioner kroner.

Svindlen har fundet sted i et supermarked i Tranbjerg nær Aarhus.

Svindlen er - ifølge anklageskriftet - foregået ved, at de tre mænd i forening har indtastet eller scannet allerede udbetalte spilgevinster hele 1697 gange på en kasseterminal og på den måde uberettiget fået udbetalt mere end 5,6 millioner kroner på udenlandske bankkonti.

De tre har siddet varetægtsfængslet siden henholdsvis april, maj og september 2023.

- Der ligger et stort efterforskningsarbejde bag - herunder også stor hjælp fra politi og anklagemyndighed i flere andre europæiske lande - til grund for, at vi nu har rejst tiltale mod de tre mænd for at have svindlet for flere millioner kroner, siger anklagerfuldmægtig Morten Lassen fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Har også svindlet andre steder

Ud over de tre varetægtsfængslede mænd er flere andre undervejs blevet sigtet i sagen i forbindelse med den omfattende efterforskning. Sagerne mod dem behandles særskilt.

Foruden databedrageriet i Tranbjerg er den 39-årige tiltalte også tiltalt for i perioden fra 2020 til 2023 mere end 30 gange at have svindlet med spilgevinster i forskellige forretninger i Jylland og på Fyn.

Bedrageriet i de forhold skal ifølge tiltalen være foregået ved, at den han har formået at få ekspedienter til at udbetale penge for allerede udbetalte spilgevinster og på den måde uberettiget fået udbetalt mere end 390.000 kroner.

Sagen afventer berammelse ved Retten i Aarhus, og hverken Østjyllands Politi eller anklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt yderligere kommentarer til sagen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her