Ny regel: Tusindvis af arbejdsløse skal samle skrald og gøre rent
1. januar indføres 37 timers arbejdspligt i kontanthjælpssystemet især målrettet flygtninge og indvandrere.
Tusindvis af ledige skal i det nye år beskære buske, samle skrald eller gøre rent, hvis de vil blive ved med at få udbetalt deres kontanthjælp eller en anden ydelse.
Fra 1. januar træder en ny 37-timers arbejdspligt i kontanthjælpssystemet i kraft.
I første omgang omfatter arbejdspligten modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse - tidligere kaldet integrationsydelse.
Fra 1. juli omfattes også kontanthjælpsmodtagere, der samtidig sættes ned til kontanthjælpens mindstebeløb.
Kommunerne skal selv finde nyttejob. De må som udgangspunkt ikke erstatte regulære job.
Det bekymrer centerchef i Aarhus Kommune Mette Skou Seiersen.
- Jeg kan blive bekymret for, at vores fokus kommer til at være på at finde alle mulige steder, hvor man kan lægge tøj sammen eller feje blade op. Og ikke så meget på at finde reelle job.
- Vi kan jo kun bruge vores tid en gang, siger hun.
Målrettet ikke-vestlige kvinder
Omkring 22.000 kontanthjælpsmodtagere ventes at være omfattet af arbejdspligten, som fra politisk side især er målrettet kvinder med ikke-vestlig baggrund.
Arbejdspligten gælder borgere, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år og fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år ud af de seneste 10 år.
Det Nationale Integrationsråd, der rådgiver regeringen om integration, er positiv over for de nye regler.
- Arbejdspligten kan være med til at bryde den negative sociale arv og sætte nogle eksempler i de enkelte hjem på, at far og mor går på arbejde og kan blive rollemodeller for deres børn, udtaler formand for rådet Maria Kavita Nielsen på rådets hjemmeside.
Aarhus har allerede gjort erfaringer med en nytteindsats på 37 timer om ugen for nogenlunde samme målgruppe, som vil være omfattet af arbejdspligten, fortæller centerchef Mette Skou Seiersen.
Nyttejob, hvor ledige skal gå til hånde på de kommunale arbejdspladser, er dog kun brugt i meget begrænset omfang. I stedet var indsatsen målrettet mod at få et reelt job.
Ledige blev eksempelvis sat i jobpakkeforløb på 25 eller 37 timer om ugen, alt efter om der var tale om jobparate eller borgere med andre problemer end ledighed.
Jobpakkerne kunne være sat sammen af sprogundervisning, praktikker, sundhedstilbud, sociale tilbud og løntilskud.
Ud af 1785 borgere, der var omfattet af indsatsen i 2022 og 2023, fik 573 personer et job eller kunne forsørge sig selv på anden måde.
Dertil kommer en gruppe på omkring 1200 ukrainske flygtninge, hvoraf 604 kom i beskæftigelse.
- Vores mål var 500, så det gik over al forventning, siger Mette Skou Seiersen.
