Tusindvis af vikingeskatte bliver fundet af amatørarkæologer
Flere og flere tager metaldetektoren i hånden og søger marker og skove igennem for gamle vikingesmykker. Nationalmuseet jubler over de historiske fund.
- Der findes en masse klassiske typer af detektorfund, som vi alle sammen drømmer om at finde. En Thors Hammer eller en guldmønt.
Ordene kommer fra Allan Faurskov. Han er amatørarkæolog, og når der skal graves i jorden efter fortidens skjulte skatte, er det det oftere og oftere folk som ham, der fører skovlen.
Det er ekstremt vigtigt, at den danske befolkning bliver informeret om, hvad Danmark er, og hvordan det blev til. Det er jo det, der giver vores identitet.
- Vi afleverer hver vores små brikker af det, der er ved at blive et kæmpe puslespil, og jeg synes, det er væsentligt, at vi bidrager, siger Allan Faurskov til TV2 ØSTJYLLAND.
Siden september har entusiaster som Allan Faurskov haft mulighed for at dele sine fund med andre interesserede på hjemmesiden Digitale Metaldetektorfund, kaldet DIME.
Og faktisk er så mange af os vilde med at lede efter potteskår og vikingesmykker, at det har vist sig at være en stor succes.
- Formålet med det er, at de her mange tusind fund, der bliver gjort om året, bliver tilgængeliggjort. Det er vigtigt, fordi det er en del af vores fælles kulturarv. Vores fælles kulturarv skal ikke ligge i et eller andet støvet magasin. Den skal være tilgængelig for alle, siger Andres Dobat, der er projektleder på hjemmesiden.
Han er lektor i arkæologi på Aarhus Universitet, og ifølge arkæologen er det en kæmpe fordel, at man på denne måde kan registrere, at der er gjort flere fund i samme område. Det hjælper nemlig historien med at blive tydeliggjort.
- Hvis et lille stykke bly for eksempel er blevet fundet på en markedsplads fra middelalderen, så viser den, at man har forarbejdet blyet og drevet håndværk på det her sted. Og så er der måske ved siden af fundet mønter eller et vægtlod som fortæller, at man har drevet handel på det her sted, siger Andres Dobat til TV2 ØSTJYLLAND.
Flere fund, mere historie
Siden 2013 er der sket omkring en tredobling i antallet af fund, der er indleveret til danefæ-vurdering, og med den stigende interesse er det ikke overraskende tiltrængt med den nye, hurtigere måde at indeksere sine fund.
- Vi har virkelig savnet den elektroniske motorvej fra detektormand til nationalmuseum, og nu har man ligesom bygget den første strækning af vejen, siger Allan Faurskov.
Hjemmesiden har kun eksisteret i få måneder, men allerede nu har 854 brugere registreret i alt 10.675 fund. Og det er de glade for hos Nationalmuseet. For fundene kommer faktisk os alle sammen til gode.
- Det er ekstremt vigtigt, at den danske befolkning bliver informeret om, hvad Danmark er, og hvordan det blev til. Det er jo det, der giver vores identitet, siger Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet.
Hvis man finder et stykke historie i jorden, kan man sende det ind og få det vurderet som danefæ på det lokale museum. Hvis fundet får den status, får man både et findebrev og en sum penge.
- Det unikke ved danefæ-loven er, at amatører har ret til at gå rundt og grave i jorden og finde ting. Det findes ikke andre steder i verden. Det er ganske fantastisk, siger Rane Willerslev til TV2 ØSTJYLLAND.
På hjemmesiden registrerer man bl.a. dato for fundet og materialet, det er lavet af. Man taster desuden koordinaterne ind, så man kan undersøge området for andre skatte i jorden.
