Unge går ind i kampen mod knuste flasker og ballade

Tre piger fra 9. klasse på Skæring Skole forsøger nu at komme problemer med glasskår, jointskodder og ballademagere til livs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Julie Carstens, Cecilia Campbell og Line Sandvei fra 9. Y på Skæring Skole er trætte af, at det ikke er trygt at opholde sig på skolens udearealer uden for skoletiden.

På Skæring Skole er der masser af skønne områder, hvor man også uden for skoletiden kan samles med vennerne til fest og hygge. Desværre er det ikke alle, der lige forstår, hvordan man skal opføre sig.

Især i sommermånederne er der problemer med knuste flasker, jointskodder og nogle gange også hærværk på skolens område. Nu forsøger en gruppe unge i samarbejde med skolen, ungdomsklubben, naboer og forældre at gøre noget ved problemerne.

Vi håber, det har en indflydelse på dem, vi har delt det med og sagt det til, så det kan blive et tryggere sted.
Cecilia Campbell, 9. Y, Skæring Skole

- Jeg har da været her, hvor nogle har smadret flasker med vilje, fordi de har kastet dem ind i stolperne. Der er ikke nogen grund til det, og pedellerne skal bruge al deres tid mandag morgen på at rydde op efter det, siger Julie Carstens fra 9. Y på Skæring Skole.

- Vi synes, det er synd, hvis der efter en weekend ligger alt muligt affald, glasskår og den slags, og de små kommer ned og leger og træder i glasskåret. Det skal vi helst undgå.

Deler flyers ud til naboer

Tilbage i marts måned fortalte vi på TV2 ØSTJYLLAND om problemerne. Det er især, når vejret er godt, problemerne opstår. Her kan pedelteamet på skolen bruge fire-fem mandetimer om dagen på at feje glasskår op og rydde op.

Siden dengang har de forskellige interessenter i byen så været i dialog om, hvad man skal gøre ved det. Det er der kommet mange gode snakke ud af, og ifølge de unge er det især folk fra andre byer, der gør området utrygt.

I denne uge har tre piger fra 9. klasse så været rundt i skolens ældste klasser og delt flyers ud. Her kan man blandt andet få information om, hvem man skal kontakte, hvis nogen går over stregen.

- Vi håber, det har en indflydelse på dem, vi har delt det med og sagt det til, så det kan blive et tryggere sted, siger Cecilia Campbell fra 9. Y.

Derudover deler de også flyers rundt til naboerne i området. Håbet er, at naboerne vil hjælpe til med at gøre området trygt for byens unge. Det kan de blandt andet gøre ved at lægge aftenturen forbi skolens område, så der bliver holdt et ekstra øje med de unge.

- Det er rarere at vide, at der kommer nogen, der prøver at gøre det mere trygt. Hvis der ikke kom nogen, så det var meget mere utrygt, siger Line Sandvei fra 9. Y.

Glasskår i cykelskuret har flere gange resulteret i punkterede dæk på elevernes cykler.

Flyer løser ikke alle problemer

Det var Michael Maagaard, der i marts tog initiativ til dialogen. Han bor tæt på skolen og er far til både en elev i 4. klasse og et barn i den nærliggende vuggestue.

Dengang troede han egentlig, at det handlede om, at de unge manglede et sted at være. Det ville han gerne hjælpe med at skaffe. Men det viste sig, at problemet nærmere var, at byens unge mente, at det var utrygt – blandt andet fordi unge fra andre byer dukker op og laver ballade.

Jeg ser det ikke som en afslutning, men mere som en start.
Michael Maagaard, forældrerepræsentant i skolebestyrelsen på Skæring Skole

- Klubben, skolen og gadeplansarbejderne gør et stort arbejde, men de kan ikke være der og dække alle situationer. Det er naboerne, der først opdager, hvis der er noget derovre. Så det her med at være synligt til stede på skolen og bare kigge forbi, det har faktisk en stor præventiv effekt, siger Michael Maagaard, der også er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen.

Michael Maagaard håber, at dialogen med parterne munder ud i tryggere forhold for både byens unge og naboerne.

Han glæder sig over, at de unge nu selv tager aktiv del i kampen for at skabe tryghed i området – selv om han godt ved, at det hele ikke er klaret med en flyer.

- Det vil være første gang i verdenshistorien, hvis en flyer løser problemerne. Men jeg ser det ikke som en afslutning, men mere som en start. Nu har vi en fælles måde at tale om problemerne, og når der så bliver noget igen, så kan vi vende tilbage og se, hvad vi egentlig aftalte og blev enige om, siger Michael Maagaard.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her