Whistleblower bisat: Det kostede ham alt at stå frem

Klokken 13 ringede kirkeklokkerne i Sct. Pauls Kirke på Frederiksbjerg i Aarhus. Flaget på kirkepladsen er på halv, for Anders Kærgaard skal bisættes, blot 51 år gammel.

- Vi delte (næsten) alt du og jeg…. I kærlighed. I skinnende, lyse og lykkelige stunder, til tider med det tungeste mørke. Du valgte i går, så endegyldigt mørket, skat. Det er med tungt, tungt hjerte, at jeg deler dette. Min mand Anders Kærgaard Bruun er død og lige nu hersker smerten, afmagten, chokket, skriver hans kone i et opslag på Facebook. 

Det er præst Morten Aagaard, der skal stå for bisættelsen. Det var også ham, der i sin tid viede parret i 2021.

Stod frem som whistleblower 

Anders Kærgaard blev et kendt navn i offentligheden, dag han i 2012 - som tidligere efterretningsofficer - stod frem og fortalte flere medier om overgreb mod civile i Irak i 2004.

Han fortalte, hvordan danske soldater under den omstridte Operation Green Desert i Irak i 2004 observerede, hvordan irakiske civile blev slået og sparket af de irakiske sikkerhedsstyrker uden at gribe ind og fremlagde en videooptagelse af hændelsen.

Anders Kærgaard endte med at blive idømt dagbøder, fordi han ikke ville dele identiteten på sin kilde til videooptagelserne med Forsvarets Auditørkorps.

I alt 23 irakere sagsøgte den danske stat for den behandling, som de blev udsat for, mens de var i irakisk varetægt. Og i maj sidste år afgjorde Højesteret, at Forsvarsministeriet ikke var ansvarlig for mishandlingen af irakerne. 

I afgørelsen lød det, at de danske soldater, der deltog i Operation Green Desert, ikke havde konkret eller aktuel grund til at tro, at fangerne ville blive udsat for overgreb i irakisk varetægt.

I oktober sidste år skrev Politiken ifølge Ritzau, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg skal se på sagen, efter at de involverede har klaget over Højesterets dom.

Kostede ham alt

Det viste sig at have store personlige konsekvenser for Anders Kærgaard at blive whistleblower. Han modtog hademails både fysisk og online, og personer, der tidligere var hans venner og kolleger, kaldte ham nu forræder. Han kom fra en militærfamilie, og der blev mildt sagt set skævt til hans offentlige kritik af Forsvaret og militæroperationen i Irak.

Selv Anders Kærgaards egen far, der var husarofficer i Forsvaret, lagde afstand til sin søn. Han kaldte ham svag og fejlfyldt. Efter et år uden kontakt mellem de to sendte faren en vred mail til Anders Kærgaards nye kæreste og hans to halvvoksne børn.

Faren opfordrede dem alle tre til at holde op med at se Anders, og kort efter flyttede sønnerne hjem til deres mor, skriver TV 2.

- Jeg synes, det har været helt urimeligt hårdt, og jeg synes, det har været sindssygt, at jeg har skullet betale så høj en pris for at sikre, at vi som myndighed overholder loven. Men selvfølgelig ville jeg gøre det igen, for i bund og grund handler det om mennesker, sagde Anders Kærgaard til TV 2.

Fik menneskerettighedspris

I 2015 modtog Anders Kærgaard Rådet for Menneskerettigheders hæderspris, der uddeles af Institut for Menneskerettigheder for at have stået frem og fortalt om forholdene. 

- Menneskerettighedsprisen er et tydeligt signal til os alle. En opfordring til at sige fra, en opfordring til at insistere på, at menneskerettighederne skal betyde noget – for os – for andre – og for fællesskabet. Tak!, lød det fra Anders Kærgaard i takketalen, da han modtog prisen.  

Anders Kærgaard var også med til at stifte ngo'en Veron, som er en organisation, der tilbyder hjælp, støtte og rådgivning til kommende whistleblowere. Organisationen er grundlagt af whistleblowere, der selv har oplevet konsekvenserne af at stå frem. 

- Prisen for at stå frem og sige sandheden er urimelig høj. Jeg synes, det er et afgørende demokratisk problem, at vi som borgere ikke længere kan stole på staten, fordi staten ikke nødvendigvis har interesse i, at vi kan stole på den, har Anders Kærgaard sagt til Institut for Menneskerettigheder.