- Folkeskov er kronen på mit liv
En ny skov blev mandag indviet i Hadbjerg.
Her har lokale borgere længe arbejdet for at få en af de østjyske folkeskove til byen. Og i dag blev drømmen så til virkelighed:
- I øjeblikket har jeg det som et lille barn, der skal ind til juleaften for første gang og har mulighed for at nyde træet. Det her er kronen på mit liv, siger formanden for Hadbjerg Borgerforening, Kurt Rasmussen, til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Skoven er finansieret med hjælp fra privatpersoner og virksomheder i området, og ideen til at lave en skov startede allerede for 38 år siden.
Udover at sikre drikkevandet i fremtiden, vil skoven også gavne byens børn i fremtiden, lyder det fra Kurt Rasmussen:
- Jeg er jo kun en lille brik i hele livet - men for dem betyder det alt.
I indslaget øverst på siden kan du se, hvordan det blev fejret, da folkeskoven mandag blev indviet.