Nordic Waste-oprydning kan koste 500 millioner
Randers Kommunes andel af regningen ser ud til at lande på 300 millioner, hvilket er mindre end frygtet.
Oprydningen efter Nordic Waste ser ud til at lande på samlet set 500 millioner kroner, hvoraf staten bidrager med 200 millioner kroner.
Det efterlader Randers Kommune med en regning på cirka 300 millioner kroner, siger kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt.
- Det er en meget stor udgift, og vi har sagt hele tiden, at vi har brug for hjælp til at håndtere udgifterne, siger kommunaldirektøren.
Regningen er dog mindre end frygtet.
En stor milepæl
Blandt andet har omkostningerne til et nyt forløb til Alling Å, der var truet af jordmængderne, været lavere end frygtet.
- Da vi tilbage i marts-april kiggede på det, var det nogle meget dyrere løsninger, vi så ind i, siger Jesper Kaas Schmidt.
Før jordskreddet i december sidste år løb Alling Å lige forbi skadestedet ved Nordic Waste.
Den midlertidig løsning var at rørlægge åen for at undgå, at den blev forurenet.
De seneste måneder har kommunen gravet ud til et helt nyt forløb for åen på den modsatte side af vejen.
Det betyder, at pumperne nu kan slukkes, og vandet igen kan flyde frit i åens nye forløb.
- Det er en stor milepæl for os, at vi har kunnet reetablere åen så tæt på det naturlige forløb. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi turde drømme om, siger Jesper Kaas Schmidt.
Strid mellem parterne
Folketinget afsatte tidligere på året cirka 200 millioner kroner til afværgeforanstaltninger.
Selv om den samlede regning tegner lavere end frygtet, er 300 millioner kroner alligevel en stor mundfuld for kommunekassen i Randers.
Derfor skal byrådet nu tage stilling til, om man vil benytte muligheden for et statsgaranteret lån på op til 375 millioner kroner, som regeringen har stillet i udsigt.
Det ventes byrådet at afgøre på dets møde i november.
Men ultimativt er det forureneren, der skal betale, mener den kronjyske kommune.
Randers Kommune har derfor rettet krav mod både konkursboet efter Nordic Waste og søsterselskabet DSH Recycling, som ejer grunden.
DSH Recycling har afvist kravet og i stedet stævnet Randers Kommune. Striden mellem parterne skal senere afgøres i Vestre Landsret.
